Debat

Aalborg SeniorSport: Motionsfællesskaber skal prioriteres mere systematisk

- I foreningen er der mange forskellige aktiviteter, der alle er prissat fornuftigt. Momsfritagelse for foreningsbaseret motion understøtter muligheden herfor, skriver skribenten i debatindlægget.
- I foreningen er der mange forskellige aktiviteter, der alle er prissat fornuftigt. Momsfritagelse for foreningsbaseret motion understøtter muligheden herfor, skriver skribenten i debatindlægget. Foto: Aalborg SeniorSport

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Tak til Emma Biørn Tretow-Fish for, i sit debatindlæg i Nordjyske 13. marts 2026, at rette fokus på motion som værende samfundsnyttig i relation til livskvalitet og besparelser i det offentlige sundhedssystem.

Som formand for Aalborg SeniorSport, en af landsdelens største foreninger for motion og livskvalitet i trygge rammer, er jeg naturligvis enig med Emma Biørn Tretow-Fish i, at motion bør understøttes langt mere systematisk.

Den hurtigste samfundsmæssige gevinst fås ved at understøtte seniormotion af enhver art, hvad enten det er golf, yoga, fitness elle gymnastik. Indlægget er dog unuanceret omkring moms på motion.

Der er ikke moms på motion i de mange frivillige foreninger, der alle gør en kæmpe indsats for netop at tilbyde gode og prisvenlige motionsfællesskaber.

Her iblandt min egen forening Aalborg SeniorSport, som igennem 30 år har taget ansvar for seniormotion og fællesskab. Blot et enkelt eksempel: I Aalborg SeniorSport koster den billigste aktivitet kun 100 kroner om året.

For det meget beskedne beløb kan man blive en del af et motionsfællesskab. 

I foreningen er der mange forskellige aktiviteter der alle er prissat fornuftigt. Momsfritagelse for foreningsbaseret motion understøtter muligheden herfor.

Som nævnt er jeg enig i, at motion bør understøttes langt mere systematisk. For seniormotionens vedkommende kan man nøjes med at skrive langt mere, ikke nødvendigvis systematisk.

Fra politisk hold bør man træde i karakter og ikke kun i skåltaler prioritere seniormotion, der i følge utallige undersøgelser resulterer i fysisk og mental sundhed.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden