Trafik

Politi advarer bilister, der skal køre natten til juleaften

DMI advarer om tæt tåge, der betyder, at sigtbarheden kommer under 100 meter

Der er natten mellem den 23. og 24. december risiko for tæt tåge.
Der er natten mellem den 23. og 24. december risiko for tæt tåge. Arkivfoto: Henrik Bo

Opdateret kl. 22:34

NORDJYLLAND: Skal man ud at køre natten mellem 23. og 24. december, så skal man måske have Rudolf til at vise vej, for det bliver ifølge DMI en mørk og tåget nat.

Således har DMI udsendt et varsel om risiko for tæt tåge eller rimtåge i store dele af Jylland - og hermed også Nordjylland.

Varslet gælder fra kl. 21.20 fredag aften til 8.00 lørdag morgen og dækker hele Jylland nord for Vejle og Ringkøbing Fjord.

Tæt tåge eller rimetåge betyder, at sigtbarheden er under 100 meter, og den tætte tåge eller rimtåge betyder en forøget risiko for trafikuheld. Derfor opfordre DMI til, at man kører forsigtigt og er opmærksom på, at transporttiden kan være længere end normalt.

I forvejen melder Vejdirektoratet om risiko for sne- og isglatte veje i hele Nordjylland. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden