Agillix: Landbruget bidrager til opnåelse af FN’s verdensmål
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Når vi taler om landbrugets rolle i samfundet, hører vi ofte mest om udfordringerne. Om miljøpåvirkning, stigende fødevarepriser og svære generationsskifte. Men sandheden er, at det nordjyske landbrug hver dag bidrager til at løse nogle af de største udfordringer, vi som verden står overfor og dermed også til FN’s verdensmål.
For det første leverer landmænd fødevarer til en verden, hvor befolkningen allerede har passeret 8 milliarder og er på vej mod 9. Det er et direkte bidrag til verdensmål 2: Stop sult, hvor landbruget sikrer både kvalitetsprodukter og tilstrækkelige mængder af mad. Her skal det med, at vi på grund af internationale konflikter og klimaudviklingen ser ind i en virkelighed, hvor fødevarer kan blive en mere knap ressource.
Samtidig tager landbruget som branche et stort ansvar for klima og miljø. Gennem arbejdet med lavbundsprojekter, naturpleje og den grønne trepart skaber landmænd ny natur og reducerer udledningen af CO2. Og mange landmænd investerer i vedvarende energi, så vi kan levere grøn strøm til fællesskabet. Det er et bidrag til både verdensmål 13: Klimaindsats, verdensmål 15: Livet på land og verdensmål 7: Bæredygtig energi.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.