Vejret

Før mulig snestorm: Beredskab kommer med opfordring til bilister

Sneen vil særligt falde i Nordjylland

Et nyt snevejr ventes søndag aften og nat, og nu råder Nordjyllands Beredskab til, at bilister tager skovl og tæppe med i bilen, hvis man skal ud på vejene mandag morgen.
Et nyt snevejr ventes søndag aften og nat, og nu råder Nordjyllands Beredskab til, at bilister tager skovl og tæppe med i bilen, hvis man skal ud på vejene mandag morgen. Foto: Lars Pauli

Opdateret 05. januar 2025 kl. 18:30

DMI har varslet risiko for snestorm i Nordjylland. Her ventes der at falde mellem 10 og 15 centimeter sne.

Det oplyser Mette Wagner, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), til Ritzau.

- Nedbøren starter som sne, men vil gå over i slud og regn relativt hurtigt. I Nordjylland er der koldt i længere tid, og derfor forventer vi mere sne der, siger Mette Wagner.

Det er søndag klokken 18 begyndt at sne i Sønderjylland, men det er ifølge Mette Wagner uvist, hvor længe det tager, før sneen rammer andre dele af landet.

Nordjyllands Beredskab er gået ud med en opfordring til de nordjyske bilister om at tage skovl og tæppe med i bilen, hvis man skal ud at køre søndag aften eller mandag morgen.

Også Vejdirektoratet er ude med en advarsel om den mulige snestorm. Her opfordres bilister til at holde sig ajour med situationen via DMIs hjemmeside og de varsler, som DMI udsender.

Søndag middag lyder det i meteorologens kommentar på Danmarks Meteorologiske Instituts hjemmeside, at:

- I forbindelse med at en varmefront fra sidst på eftermiddagen bevæger sig op over landet med udbredt nedbør, er der udsendt DMI Risiko for let isslag gældende fra i aften indtil mandag formiddag.

- Nedbøren starter hovedsageligt som sne, men vil i løbet af aftenen og natten gå over i slud og senere regn, og i forbindelse med overgangen fra sne til regn, er der kortvarig risiko for isslag.

- I forbindelse med frontpassagen vil der falde en del nedbør, især i Nord- og Nordvestjylland og samtidig tiltager vinden fra sydøst. Derfor er der udsendt DMI risiko for snestorm gældende for Nordjylland fra i aften klokken 22 til mandag klokken 9.

Kriteriet for at kalde et vejrlig for snestorm er, at der falder mere end 10 cm sne på seks timer og, at det blæser mere end 10 meter i sekundet i frostvejr. Så kan der også opstå snefygning.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden