Debat

Beboer: Man kan kun håbe, at den nye rådmand er på borgernes side

- Så voldsom en forøgelse af etagemeter og udvidelse af byggeriet helt ud til fortovet mod øst vil ikke gøre noget godt for hverken beboere eller området, mener skribenten.
- Så voldsom en forøgelse af etagemeter og udvidelse af byggeriet helt ud til fortovet mod øst vil ikke gøre noget godt for hverken beboere eller området, mener skribenten. Privatfoto

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Der er en ny lokalplan 1-2-131 under udarbejdelse (efter entreprenør A. Enggaards ønske) vedrørende Ford-grunden i Nørresundby. A. Enggaards ønsker til ny lokalplan for byggeri på Fordgrunden vil betyde en overskridelse af etagemeter på næsten 50 procent i forhold til gældende lokalplan nr. 12-072 fra 27. november 2006.

Det vil betyde massive indsigtsgener og skyggepåvirkninger for mange beboere omkring Ford-grunden. En arbejdsgruppe, der har omfattet Nørresundby Samråd, ejerforeningen Sundby Brygge og ejerforeningen Mellem Broerne (11-17) har gennem næsten to år efterspurgt dialog med Aalborg Kommune uden held. På trods heraf har Økonomiudvalget, den 24. november 2025 anbefalet: at lokalplanen godkendes, at der ikke skal laves miljørapport, og at forslaget sendes i offentlig høring i minimum 8 uger.

Det betyder at A. Enggaards ønsker anbefales imødekommet og lokalplanen anbefales viderebehandlet uden forbehold eller ændringer, uden hensyntagen til to års henvendelser og uden udbyggende beregninger af skyggepåvirkningerne, inden lokalplanen sendes i høring.

Efter det nu overståede kommunalvalg er ny rådmand Peter Lindholt kommet til som formand for By og Land (Teknik og Miljø efter 1. januar 2026).

Tør man håbe på, at han kan og vil være mere lydhør overfor indsigelser og henvendelser og inddrage borgernes synspunkter i en revidering af lokalplanen og ikke komme med usande påstande som Jan Nymark Rose Thaysen?

At Aalborg Kommune ser stort på den gældende lokalplan 12-072 og nærmest giver A. Enggaard carte blanche til at bygge som ønsket (lokalplan 1-2-131), gør at man som borger bliver frustreret og føler, at kommunen tjener entreprenøren.

Al respekt for A. Enggaard, men en så voldsom forøgelse af etagemeter og udvidelse af byggeri helt ud til fortov mod øst, vil ikke gøre noget godt for hverken beboere eller området.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden