Beredskabschef: Derfor var 2021 et møgår

Antallet af personer, der omkom ved brande sidste år, var det højeste tal i adskillige år

Nordjyllands Beredskab har været  i aktion næsten 3.000 gange i 2021 til mere eller mindre alvorlige hændelser. Desværre var der i alt 10 omkomne ved brande. Arkivfoto: Bo Lehm <i>Bo Lehm</i>

Nordjyllands Beredskab har været i aktion næsten 3.000 gange i 2021 til mere eller mindre alvorlige hændelser. Desværre var der i alt 10 omkomne ved brande. Arkivfoto: Bo Lehm Bo Lehm

NORDJYLLAND:Et møgår. Så præcist udtrykker beredskabschef Jan Nedza fra Nordjyllands Beredskab 2021, når han ser på antallet af omkomne i forbindelse med brande i Nordjylland.

Hele 10 personer omkom ved brande, og det er det højeste antal i adskillige år.

Det viser de nyeste tal, som Nordjyske har fået oplyst fra Nordjyllands Beredskab.

- Og udtrykket møgår gælder jo både for de mange berørte familier i forbindelse med brandene, men også for vort personale, der altid har det skidt med, at folk indebrænder, mener beredskabschefen.

Jan Nedza kan ikke pege på en præcis forklaring på, at antallet af omkomne ved brande i Nordjylland steg fra en i 2020 til altså 10 i 2021.

- Nej det kan man ikke. Vi har bare været hårdt ramt i 2021. Det må vi konstatere. Der er ikke en rød tråd, der gør, at vi kan give en forklaring på, at 2021 var noget særligt på det her område, siger beredskabschefen.

Beredskabschef Jan Nedza, Nordjyllands Beredskab: 2021 var et møgår for beredskabet med hele 10 dødsofre ved brande i Nordjylland. Foto: Martel Andersen <i>Foto: Martél Andersen</i>

Beredskabschef Jan Nedza, Nordjyllands Beredskab: 2021 var et møgår for beredskabet med hele 10 dødsofre ved brande i Nordjylland. Foto: Martel Andersen Foto: Martél Andersen

Han kalder det på en måde godt, at der ikke kan peges på en rød tråd i brandulykkerne.

- Vi har ikke kunnet gå ud og sige, at havde nogle af de involverede handlet anderledes, så kunne ulykkerne og dødsfaldene have været undgået. Det er ikke tilfældet, og det ville være træls at skulle sige, at dødsfald kunne have været undgået, mener Jan Nedza..

Han understreger i den sammenhæng, at det eksempelvis ikke har handlet om manglende røgalarmer, men slår dog alligevel fast, at det altid er et godt råd at have en røgalarm - og ikke mindst en aktiv røgalarm med aktive batterier i sine stuer og soveværelser.

- Danske Beredskaber og Trygfonden har lavet en fem års rapport over dødsbrande, og den viser, at kun 14 procent, at de personer, der omkom i brande, havde en aktiv og virkende røgalarm, lyder det fra Jan Nedza.

- Vort personale kom også ud i nogle forfærdelige situationer, som selvfølgelig er værst for de omkomne og pårørende, men som også er temmelig voldsomme for brandfolkene, når det sker, fastslår beredskabschefen.

I de tilfælde er der debriefinger og mulighed for samtale med psykologer for de brandfolk, der er involveret i redningsarbejdet.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ikke nok med, at der var mange omkomne i 2021 - fire af de omkomne var børn.

- Det bliver aldrig rutine for en brandmand at komme ud til en dødsbrand - og det gør et eller andet særligt ved os, når der er børn involveret, lyder det lavmælt fra beredskabschefen.

Men i forhold til antallet af omkomne i brandene, så har Jan Nedza altså ikke noget, der peger på andet end statistiske tilfældigheder, der gjorde 2021 til et møgår.

- Vi evaluerer alle vore indsatser og iværksætter kampagner, hvis vi kan se, at der er ens forhold, hvor en kampagne måske kunne hjælpe. Men i forhold til antallet af omkomne ved brandene er der altså intet, der har indikeret, at en kampagne ville kunne hjælpe tallene nedad, konstaterer beredskabschefen, der understreger, at man naturligvis følger de landsdækkende kampagner, som de danske beredskaber kører.

De gode råd fra beredskabschefen går blandt andet på at lade være med at ryge i sengen - omkring halvdelen af alle døde i brande stammer fra rygning i sengen - at lade være med at lave mad, når man kommer hjem fra byturen og så falder i søvn med maden på komfuret.

- Tag et stykke smørrebrød eller rund en McDonalds på vejen hjem. Den mad brænder ikke på. Heldigvis redder vi da mange af dem, fordi brandene bliver opdaget tidligt, men det der med, at folk lige skal have gang i pommes friterne, når man kommer sent og fuld hjem og så falder i søvn, det er en meget gængs brandårsag, og det er noget skidt, konstaterer beredskabschefen.

Og så er der selvfølgelig røgalarmen, hvis værdi ifølge beredskabschefen ikke kan overvurderes.

Den statistiske tilfældighed gælder ifølge Jan Nedza også, når man ser på antallet af dræbte i trafikulykker, hvor beredskaberne i Nordjylland i 2021 var ude til ulykker med 12 dræbte.

Til gengæld var der "kun" to drukneulykker sidste år, mens antallet af dødsfald ved redningsaktioner i forbindelse med fastklemte i maskiner og lignende var fire.

- De tal går også lidt op og ned. Og igen må man konstatere, at udsvingene hører ind under statistiske tilfældigheder. For de trafikdræbtes vedkommende må jeg dog konstatere, at nu har jeg været med i så mange år, at der heldigvis har været et pænt fald i antallet af dødsfald i trafikulykker over de mange år. Hvis vi går nogle år tilbage, havde vi langt flere dræbte ved færdselsuheld. Bilerne er blevet så gode, at de redder mange liv med deres sikkerhedsudstyr såsom airbags, selestrammere og kollisionszoner. Det gør heldigvis meget for sikkerheden i bilerne, konstaterer beredskabschefen.

Sammenlagt var de nordjyske beredskaber ude til i alt 2955 hændelser vedrørende brand, redning, miljøforureninger og andet. Det var en minimal stigning i forhold til 2020 og et fald i forhold til årene forinden.

Lige her og nu glæder beredskabschefen sig over, at 2022 er startet uden dødsbrande. Det håber han fortsætter. Til gengæld har der allerede været to drukneulykkker, så det må gerne stoppe nu, lyder hans lønlige håb.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.