Beskeden bøde fik politiet på sporet af drabssigtet
Dna-spor fra søn førte politiet på sporet af den 53-årige mand, som i sidste uge blev anholdt og sigtet for 34 år gammelt drab
En sag ved en østjysk byfest for fem et halvt år siden er indirekte årsag til, at en 53-årig mand i sidste uge blev anholdt på sin nordjyske arbejdsplads, sigtet for drabet på Hanne With så langt tilbage som i 1990. Det fortæller TV2 Østjylland.
Sagen kan tv-stationen ikke gå nærmere i detaljer med, men den udmundede i, at den 53-åriges nu voksne søn blev idømt seks dagbøder af 1200 kroner i en tilståelsessag, som blev afgjort i 2019.
En sag, som potentielt kunne have givet ham flere års fængsel. Derfor fik han taget en dna-prøve, som på grund af nye metoder førte til, at politiet i sidste uge kunne opsøge den 53-årige mand og sigte ham for det 34 år gamle drab på Hanne With, begået i København.
Ifølge politiet var det et biologisk spor fra Hanne Withs bukser, som førte til anholdelsen af den 53-årige mand. Fra sporet har retsgenetikerne udarbejdet en DNA-profil, og via den har man ad omveje fundet frem til den sigtede.
Den 53-årige, som nu er varetægtsfængslet, nægter sig skyldig i drabet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.