Debat

Besværligt og spild af penge: Stop affaldstyranniet

- Vi kommer ikke i mål med den grønne omstilling, hvis vi ikke anvender nye teknologier - og vi mister troværdighed som foregangsland, hvis vi spilder borgernes penge på ineffektive klimatiltag, skriver Asger Christensen. 
- Vi kommer ikke i mål med den grønne omstilling, hvis vi ikke anvender nye teknologier - og vi mister troværdighed som foregangsland, hvis vi spilder borgernes penge på ineffektive klimatiltag, skriver Asger Christensen.  Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Den tidligere socialdemokratiske regering har - sikkert med gode intentioner - påført danskerne et affaldstyranni, som vi må gøre op med. Danskerne skal i dag sortere skrald i op til 10 forskellige skraldespande.

Ud over at det giver rod i køkkenet og får ens forhave til at ligne en losseplads, er det meningsløst, når eksperter mener, at central affaldssortering er 3-4 gange mere effektiv. Mennesker er simpelthen dårligere til at sortere end robotter.

Det ved vi fra Holland og Norge, hvor automatiserede centrale løsninger allerede er blevet implementeret. Ifølge en analyse fra 1spand.nu kan central affaldssortering skære 1,5 milliarder kroner årligt af samfundets udgifter ved affaldssortering. Det er unødvendigt store omkostninger for borgerne og det offentlige, som kunne undgås ved at lade sig inspirere af lande i vores nærområde.

Magnus Heunicke kalder det ’et gamble’ at satse på ny teknologi - jeg mener, det er langt mere risikabelt og omkostningstungt at forblive passiv, når teknologien gør fremskridt.

Det handler om at have respekt for borgernes tid. Selv få minutter ekstra brugt på uoverskuelig affaldssortering løber op i et stort tidstab, når man gør det samlede regnskab op. Det er tid, man kunne bruge produktivt eller med sin familie. Vi ender desværre for tit med at implementere løsninger, der rykker omkostningerne over på borgerne, uden at kigge på det samlede regnskab.

Et af de primære argumenter handler om klimaet. CO2-udledninger fra både produktionen og forbrændingen af skrald er et problem - og derfor skal skrald sorteres. Det er jeg fuldstændig enig i.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden