Bom-døtre ønskede retssag efter tvangsanbringelse - fik stor regning i stedet

Børn skal være med til at betale sagsomkostninger for kuldsejlet retssag

Døtrene i Bom-familien havde set frem til at hive Hjørring Kommune i retten. Det kommer ikke til at ske. <i>Foto: Claus Søndberg</i>

Døtrene i Bom-familien havde set frem til at hive Hjørring Kommune i retten. Det kommer ikke til at ske. Foto: Claus Søndberg

SINDAL:Tre piger, som kæmper for oprejsning efter en tvangsfjernelse, må erkende, at de aldrig får prøvet deres sag. Til gengæld får de en regning for sagsomkostninger på 55.000 kroner hver.

Sagen blev aldrig til noget, fordi pigerne fik nej til fri proces i to instanser. Og da retshjælpen fra forsikringen løb ud, havde de ikke råd til at være med mere. Det havde Hjørring Kommune til gengæld. Kommunens københavnske advokat har foreløbig skrevet regninger ud på over 600.000 kroner, viser en aktindsigt.

Byretten i Hjørring har besluttet, at de tre piger skal være med til at betale en del af sagsomkostningerne. 165.000 kroner i alt. 

- Pigerne er selvfølgelig skuffede og kede af det. De føler, at de bliver straffet for noget, som kommunen har gjort forkert. Og nu står de så med en gæld, selv om det var dem, der blev fjernet uberettiget. Vi forstår stadig ikke, at vi ikke fik fri proces til at føre den sag. Der er jo også vigtige principper i det, siger pigernes far Henrik Bom.

Kaotisk forløb

De tre piger var fra fire til 14 år, da de blev tvangsanbragt i 2018. Det skete efter en anonym underretning om, at faderen - Henrik Bom - havde lovet sine døtre væk til sex som betaling for en bil. Politiet droppede hurtigt sagen. Der var tale om en falsk anmeldelse.

Men Hjørring Kommune tvangsanbragte alligevel de tre piger, der skulle igennem et kaotisk forløb med mange skift, inden de kom hjem knap to år senere. På det tidspunkt havde kommunen fået udarbejdet en såkaldt forældreevneundersøgelse, som slog fast, at Henrik og Linda Bom i høj grad var i stand til at være forældre for deres børn. Derfor er det salt i såret for familien at læse Civilstyrelsens begrundelse for ikke at ville give fri proces. Styrelsen skønnede, at der ikke er en "rimelig grund til at føre proces." 

Familiens advokat, Julia Jensen fra Eurojuris i Aalborg erkender i bagklogskabens lys, at pigerne aldrig skulle have rejst sagen.

- Vi skulle have ladet være. Det er alt for tungt et apparat at danse med for private borgere, som ligger ned i forvejen, fordi de er i gang med at samle en familie op, siger Julia Jensen.

Kan lære noget 

Men selv om sagen ikke blev til noget, håber hun ikke, at forløbet har været helt forgæves.

- Det vil da være rart, hvis kommunen lærer noget af det her. Hvis kommunen lægger juraen til side og overvejer, om det her anbringelsesforløb har været et godt forløb med en god borgerservice, siger Julia Jensen.

Byrådsmedlem Erik Høgh-Sørensen (UP) er gået ind i sagen for at hjælpe familien. Han er rystet over forløbet.

-  Systemet har trampet rundt på en kernefamilie, som oplevede at få tvangsfjernet tre piger i halvandet år, formentlig uden grund, og som nu risikerer ruin, fordi kommunen har hyret nogle dyre københavnske advokater, siger Erik Høgh-Sørensen.

Han mener, at kendelserne fra byretten, Civilstyrelsen og Procesbevillingsnævnet er "overraskende hårde". 

- Humlen er, at man ikke ville lade en fattig familie føre en oplagt og principiel retssag, som vi alle kunne have lært af, uanset hvad udfaldet var blevet, siger Erik Høgh Sørensen.

Det bliver nu op til Skat at indkræve pengene fra de tre piger.

En kedelig sag

Borgmester Søren Smalbro (V) kalder det en "på alle måder kedelig sag - specielt for børnene".  Han mener dog ikke, at kommunen har et ansvar for forløbet - eller for den sags skyld har lært af sagen.

- Jeg har ikke en finger at sætte på det, der har været gjort omkring  de her børn, der i en periode var anbragt uden for hjemmet. Nu er vi så her, og det er så i det her tilfælde børnene, der må holde for. Det er rigtig trist, men det er ude af vores hænder, siger Søren Smalbro. 

 Nordjyske: Nu løb regningen til det københavnske advokatfirma op i over 600.000 kroner. Synes du, de penge var godt givet ud? 

- De penge kunne vi  sikkert have fået noget andet godt for. Der er jo masser at bruge pengene til. Men når man står i sådan en case der, så skal der jo også noget hjælp til. Det er mange penge, men om det er for mange - eller for få - det har jeg ingen holdning til, siger Søren Smalbro.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden


Breaking
Fødevareminister har brugt ministerkort til private ture på værtshus og restaurant
Luk