Borger meldt til politiet for svindel med diabetesmedicin
Region Nordjylland er i gang med at vurdere flere sager
Opdateret kl. 10:08
Flere regioner har politimeldt borgere for svindel med Novo Nordisks diabetesmedicin Ozempic, og nu følger Region Nordjylland trop.
Regionen har besluttet at anmelde én borger, der i løbet af et år har indløst recepter svarende til mere end tre års forbrug af Ozempic.
Samtidig overvejer de på nuværende tidspunkt, om yderligere ni sager skal overdrages til vurdering i Styrelsen for Patientsikkerhed i forhold til receptudstedende læger, hvor borgere i løbet af 2023 har indløst mindst halvandet års forbrug af Ozempic i højeste dosis.
Det skriver Region Nordjylland i en pressemeddelelse.
Blandt de andre regioner, som har anmeldt borgere, der har fået udskrevet store mængder af Ozempic, der indeholder samme stof som slankemedicinen Wegovy, er Region Midtjylland og Region Hovedstaden.
De har politimeldt henholdsvis seks og hele 20 borgere.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.