Brand i rækkehus: Forbipasserende fik kvinde ud
Opdateret 31. august 2024 kl. 06:26
Fredag aften udbrød der brand i et rækkehus på Himmerlandshave i Suldrup.
Alarmen gik klokken 20.57, men der kom også hjælp andetsteds fra:
Ifølge vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Lau Larsen, så stod der tyk røg op fra rækkehuset, og en forbipasserende hørte beboeren råbe om hjælp.
- Og vedkommende er snarrådig og får beboeren - en 44-årig kvinde - ud, fortæller Lau Larsen.
Hun var ved bevidsthed, men blev kørt til sygehuset for behandling af eventuel røgforgiftning.