Advokat siger nej til erstatning: - Den ringest tænkelige udgang
Eleverne kræver ellers mindst 300.000 kroner i erstatning
Opdateret kl. 22:27
- Jeg skal på Aalborg Kommunes vegne levere en uforbeholden undskyldning for det, I var udsat for. Undskyld.
Sådan lød ordene fra daværende borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), efter en advokatundersøgelse havde konkluderet, at beretningerne fra de tidligere elever på Gravenshoved Kostskole generelt var troværdige.
Beretninger om fysiske, psykiske og i enkelte tilfælde sågar seksuelle overgreb begået af personalet mod eleverne.
Men selvom byrådet sagde undskyld, og børne- og ungerådmand Morten Thiessen (K) sagde, at man nu ville finde en hjemmel, så man kunne give en erstatning til eleverne – så ser det nu ud til ikke at være muligt.
For efter at have siddet et år med sagen er Kammeradvokaten, der er kommunens advokat, nu kommet med sit syn på sagen.
Og de mener ikke, der er grundlag for at udbetale erstatninger efter brud på menneskerettighederne.
Det fortæller Kirsten Moesgaard, der er advokat for den ene af de to grupper af tidligere elever, der har klaget til Aalborg Kommune over deres ophold på skolen.
- Gravenshoved Kostskole var en såkaldt observationsskole, der blev oprettet af Aalborg Kommune i 1964, men lå i Sønderjylland.
- Fra 1970’erne og frem blev skolen drevet i et samarbejde mellem Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt.
- Skolen havde plads til 24 elever og tog sig af det, man dengang kaldte adfærdsvanskelige børn. Det kunne være børn med indlæringsproblemer eller med sociale problemstillinger.
- Omkring 100 tidligere elever har i fællesskab klaget over fysiske og psykiske overgreb på Gravenshoved Kostskole. I februar i år fik de en formel undskyldning af borgmesteren.
- Nordjyske har tidligere forsøgt at få interviews med de daværende ansatte på Gravenshoved Kostskole, som det er lykkedes at finde frem til. Kun to af dem ønskede at besvare spørgsmål.
- Begge afviste kategorisk at have deltaget i fysisk og psykisk afstraffelse samt seksuelle overgreb på eleverne. De to tidligere lærere sagde desuden, at de aldrig har været vidner til nogen form for overgreb mod eleverne på kostskolen.
Ikke det fornødne bevis
Poul Schmith/Kammeradvokaten, som kommunens advokatfirma rettelig hedder, skriver i en mail til elevernes advokat:
- På det foreliggende grundlag finder vi ikke, at der er det fornødne bevis for, at der er sket overtrædelser af dine klienters menneskerettigheder, jf. EMRK artikel 3.
Brud på den europæiske menneskerettighedskonvention har ellers været et af elevernes argumenter for at kunne få en erstatning i sagen.
Det juridiske slagsmål skal derfor nu tages i retten.
Allerede stævnet
Uagtet Kammeradvokatens undersøgelse var der nemlig optræk til, at sagen ville ende i retten allerede på forhånd.
Den ene gruppe på 39 elever har med advokat Kirsten Moesgaard allerede fået fri proces og stævnet Aalborg Kommune.
De kræver 600.000 kroner til to af eleverne og 300.000 kroner til resten.
Den anden, større gruppe har med advokat Mads Pramming i spidsen også krævet erstatninger på 300.000 kroner.
Det gjorde han klart for et år siden, da han sendte et stævningsskrift til Aalborg Kommune. Der var dengang dog ikke tale om en formel stævning, da det ikke var sendt til retten endnu.
Foretrak forlig
Den ene af elevgruppernes advokater, Kirsten Moesgaard, siger til Nordjyske, at hun havde foretrukket et forlig i sagen for alles skyld.
- Det havde været det bedste for både kommunen og mine klienter. Men det ser ikke ud til at blive tilfældet. Når kommunens nuværende advokat konkluderer, at artikel 3 ikke er overtrådt, er der heller ikke noget grundlag for at indgå et forlig.
Hun undrer sig over, hvordan kommunens første advokatundersøgelse fandt, at der netop var sket overtrædelser af menneskerettighedskonventionen, mens den nye advokat ikke gør.
- Jeg er glad for, at vi har stævnet kommunen. For hvis ikke kommunen kan blive enige med sine advokater om, hvad der er gældende i den her sag, så må vi have en dommer til at afgøre sagen. Det er der, vi er nu.
Talsmand skuffet
René Vinding Christensen, der er talsmand for den største gruppe af tidligere elever, er heller ikke tilfreds med Kammeradvokatens konklusion.
- Enten så har Kammeradvokaten valgt ikke at sætte sig ind i den massive mængde materiale, der allerede er gennemgået af andre, eller også så har man bevidst valgt at tolke i den modsatte retning af alle andre, siger talsmanden.
Han er naturligvis meget skuffet, men understreger, at det ikke betyder, at elevgruppen dropper deres planer om at stævne Aalborg Kommune.
- Nu sender vi vores stævning, så kommunen kan blive indkaldt i retten. For Kammeradvokaten har jo ikke engang villet se på eller forholde sig til det, der er fremlagt. Og de har heller ikke på noget tidspunkt udtrykt ønske om noget, de vil have uddybet - udover, at de ønskede afhøringslignende forhold, og det har vi jo sagt nej til, tilføjer han.
- Det er skuffende, at Aalborg Kommune aktivt har valgt at bringe sagen i denne retning. For det er jo det stik modsatte, den har givet udtryk for udadtil indtil nu, og derfor går vi naturligvis også videre med sagen, forklarer René.
- Ringest tænkelige udgang
Børne- og ungerådmand Morten Thiessen (K) bekræfter kammeradvokatens konklusion, og han forstår godt, at de tidligere elever er skuffede.
- Man kan selvfølgelig spørge sig selv, om vi ikke har stillet folk noget i udsigt, dengang vi sagde undskyld. Vi har nok fået forventningerne op hos eleverne, men vi politikere kan godt sige undskyld, selvom der ikke er noget retsligt ansvar, fordi vi synes, det var forkert at slå børnene. Men jeg kan godt forstå, hvis de tidligere elever er skuffede.
Rådmanden understreger, at borgmesterens undskyldning i sin tid var baseret på den uvildige advokatundersøgelse af sagen.
Han forklarer også, at det ikke er politikernes ønske, at der nu ikke kan udbetales erstatninger uden et retsligt opgør.
- Jeg tror sådan set nok, vi kunne samle flertal for en godtgørelsesordning. Men det må vi ikke.
- Det er den situation, vi helst ville undgå. Der er mange af de her elever, som synes, de har ventet længe nok, og så skal de også gennem et søgsmål. Det er den ringest tænkelige udgang af det her.
Advokat Niels Vase, der lavede den første undersøgelse, mente, at der var sket overtrædelser af menneskerettighedskonventionen. Det mener Kammeradvokaten så ikke. Kan I ikke bare vælge at lytte til den ene advokat fremfor den anden?
- Nej, det kan vi desværre ikke. For det første siger Kammeradvokaten, at de på det foreliggende grundlag ikke kan konstatere, der er nogen hjemmel til hverken erstatning eller godtgørelse. Og det er altid den seneste kendelse, der gælder, forklarer rådmanden.
Prøvet 15 sager
Hos advokatfirmaet Poul Schmith - kammeradvokaten - forklarer advokat Paw Fruerlund, at man har været meget grundige med at indhente og gennemgå materiale. Ikke bare det materiale, som de tidligere elever har sendt ind, men man har også indhentet tilgængelige oplysninger ved eksempelvis arkiver.
Herudover har man efterspurgt en mængde oplysninger og dokumenter hos de tidligere elever, eksempelvis journaler fra læger, psykologer og andet materiale, som advokaterne ikke selv har fået adgang til.
Og så har man interviewet tidligere personale, blandt andet nogle af dem, der er anklaget for at stå bag overgrebene. Og så han man interviewet tidligere elever, der ikke søger om godtgørelse.
- Jeg mener, at vi er kommet hele vejen rundt i at indhente materiale i videst mulige omfang, siger Paw Fruerlund og forklarer, at hvis de tidligere elever mener, at deres materiale ikke er taget i betragtning, så er det fordi det ikke er sendt ind.
Han forklarer, at man har gennemgået alt materiale og på det grundlag vurderet 15 af sagerne som prøvesager og set på, om der er foretaget overgreb i forhold til menneskerettighedernes artikel tre om tortur og umenneskelig og nedværdigende behandling.
- Og det mener vi altså ikke, at man kan bevise, siger han.
- Vi har ikke vurderet om de tidligere elever har haft en hård barndom eller er blevet udsat for opdragelsesmetoder, vi i dag rynker på næsen over, eller som er kritisable. Vi har vurderet, om de er blevet udsat for strafbare overgreb, og om der kan føres bevis for, at det er det, der er sket, siger Paw Fruerlund.
- Når man kommer med sådan nogle anklager, så er der navngivne, påståede gerningspersoner i den anden ende, der også har det svært med at være anklaget for overgreb. De kan være helt uskyldige, eller de kan faktisk have gjort det eller noget af det, de er beskyldt for. Og de er også kommet med deres udlægning af sagen.
- En forklaring fra en tidligere elev efter så mange år kan sjældent stå alene. Heller ikke i en sag som denne. Og vi har ikke et grundlag, der bakker det op. Det er simpelthen ikke bevist.
- Jeg kan ikke sige, at det som eleverne påstår, ikke er sket. Jeg kan heller ikke sige, at det faktisk er sket. Det jeg kan sige, er, at der ikke er ført bevis for, at der er sket ting, der strider imod menneskerettighedernes artikel tre og de paragraffer i straffeloven, som handler om den slags overgreb, og derfor kan der heller ikke udbetales godtgørelse.
- Og vores opgave - modsat Vases - har været at undersøge netop dét. Om det er bevist, at der er sket krænkelser af menneskeskerettighedernes artikel tre i denne sag. Og dermed om der kan udbetales godtgørelse.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.
