Advokat vil se beviser, men kommunen har smidt næsten alt ud

Netop det har været en af udfordringerne for de tidligere elever på Gravenshoved Kostskole, der første gang stod frem med deres historier og klagede til kommunen i efteråret 2021.

Egentlige beviser var der ikke mange af, og de fleste papirer fra dengang var væk.

Alligevel var konklusionen i den kommunalt bestilte advokatundersøgelse, at elevernes beretninger fra skolen var troværdige.

Beretninger, der blandt andet handlede om fysiske, psykiske og i enkelte tilfælde sågar seksuelle overgreb begået af personalet mod eleverne.

Et enigt byråd i Aalborg Kommune valgte at sige undskyld til de tidligere elever og bad efterfølgende Kammeradvokaten om at finde ud af, hvad der er af lovhjemmel, så kommunen kunne udbetale en godtgørelse til eleverne.

Men det er slet ikke sikkert, det er en juridisk mulighed.

Det viser mails fra Kammeradvokaten til elevers advokat.

Gravenshoved Kostskole

• Gravenshoved Kostskole var en såkaldt observationsskole, der blev oprettet af Aalborg Kommune i 1964. Skolen lå øst for Christiansfeld i Sønderjylland.
• Skolen havde plads til 24 elever og tog sig af det, man dengang kaldte adfærdsvanskelige børn, der ikke passede ind i det almindelige skolesystem. Det kunne være børn med indlæringsproblemer eller med sociale problemstillinger.
• Fra 1970’erne og frem blev skolen drevet i et samarbejde mellem Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt. Den lukkede i starten af 1990'erne.
• I 2021 stod en række tidligere elever frem med anklager om fysiske og psykiske overgreb. De fleste fra midt-80'erne og frem til skolens lukning.
• I dag har eleverne delt sig i en lille og en stor gruppe med hver deres talsmand og hver deres advokat.
• Begge grupper er klar til at stævne Aalborg Kommune med krav om en godtgørelse på 300.000 kr. til hver eneste af de elever, der har været med til at klage over Gravenshoved Kostskole, uanset hvor grove overgreb, de har været udsat for.

Understøttende oplysninger

Advokat i sagen, Aleksander Lind, skriver nemlig, at Kammeradvokaten har brug for supplerende oplysninger fra eleverne - oplysninger, der understøtter de beretninger, eleverne er kommet med.

Faktisk anser han det efterspurgte materiale som en forudsætning for at kunne foretage vurderinger i den enkelte sag, skriver han.

- Det er vores foreløbige vurdering, at det er usikkert, om der er grundlag for udbetaling af godtgørelse/erstatning, når vi alene har de tidligere anbragtes forklaringer/hændelsesbeskrivelser afgivet år efter de konkrete hændelser fandt sted.

Han beder derfor advokaterne om at skaffe eller forsøge at skaffe en række forskellige oplysninger og dokumenter i elevernes sager.

Heriblandt alle akter, der har relation til anbringelsen på Gravenshoved Kostskole fra kommunen og Rigsarkivet.

Problemet er bare, at Aalborg Kommune har smidt stort set alle de papirer væk.

Det meste er væk

Sådan lyder det fra Mie Hertzberg, der er talsmand for en af de to grupperinger af tidligere elever, der har klaget over deres tid på Gravenshoved Kostskole.

Hun synes, det er omsonst, at Kammeradvokaten bruger tid på at spørge efter materialet.

- Hvis han har læst sagen, så ved han godt, at kommunen ikke er i besiddelse af alle vores dokumenter, og at vi derfor heller ikke kan få fat i dem.

Det har tidligere været fremme, at der ikke er megen skriftlig dokumentation om forholdene på skolen.

I den del af advokatundersøgelsen, der så på skriftlige beviser, fik Aalborg Kommune kritik for ikke at have journaliseret dokumenter i overensstemmelse med god forvaltningsskik.

Men selv, hvis der havde været gemt en masse papirer, tvivler Mie Hertzberg på, at de havde fortalt sandheden om stedet.

- Der var næppe nogen fra Gravenshoved Kostskole, der sendte statusrapporter, hvor der stod, at de havde banket og voldtaget elever eller kørt psykisk terror på dem.

- Jeg ved ikke, hvor man skal kunne fremskaffe beviser andet end gennem hinandens historier, og at vi er hinandens vidner.

Undskyldning for hvad?

Lige præcis Mie har kunnet få sin gamle børnesag udleveret.

Ud af over 100 klagere har hun kun kendskab til, at de er tre til fire stykker i alt, der har kunnet få dem.

I sit eget tilfælde mistænker hun, at det handler om, at hun var tilknyttet den gamle Nibe Kommune fremfor Aalborg Kommune.

Mie håber, at parterne kan indgå et forlig, så både kommunen og eleverne undgår en lang retssag.

Det var også politikernes ønske i første omgang, men siden har børne- og ungerådmand Morten Thiessen (K) udtalt, at det alligevel peger i retningen af en retssag.

Det handler blandt andet om, at man skal fastsætte niveauet for, hvor slemme overgreb, man skal være blevet udsat for, før der kan udbetales en godtgørelse, forklarede han dengang.

Talsmanden forstår dog ikke behovet for en retssag.

- Jeg kan ikke forstå, hvorfor de vil i retten. Hvad har de sagt undskyld for, hvis de ikke tror på det, og de ikke vil gøre noget ved det?

Lærere afviser overgreb

• Nordjyske har tidligere forsøgt at få interviews med de tidligere ansatte på Gravenshoved Kostskole, som det er lykkedes at finde frem til. Kun to af dem ønskede at besvare spørgsmål.
• Begge afviser kategorisk at have deltaget i fysisk og psykisk afstraffelse samt seksuelle overgreb på eleverne. De to tidligere lærere siger desuden, at de aldrig har været vidner til nogen form for overgreb mod eleverne på kostskolen.
• Alvin Hammer, der var forstander på Gravenshoved Kostskole i en længere årrække frem til kostskolen lukkede, døde i 1997.

Savner snak om forlig

Kirsten Moesgaard, der er advokat i sagen for den samme gruppe tidligere elever, savner også en dialog med kommunen og Kammeradvokaten om et forlig.

Hun mener, at eleverne har været udsat for overtrædelser af Menneskerettighedskonventionen, og at det bør udløse en godtgørelse fra kommunen.

- Jeg synes, man skal sætte sig ned og finde ud af, hvad man kan finde af en fornuftig løsning, uden man skal rippe op i en hel masse og beslaglægge retsvæsenet i mange måneder.

Advokaten mener, at bevisførelse på den her måde kunne give mening i en sag, hvor det drejede sig om ét menneske, hvor man var i tvivl om, hvorvidt det passede.

Denne sag, mener hun, er anderledes.

- Her har vi en lang, lang række personer, der fortæller, hvordan det er foregået. Det mønster, der tegner sig, er helt klart og tydeligt. Det kan man ikke stille tvivl ved.

Undersøger sagen

Nordjyske har kontaktet advokat hos Kammeradvokaten, Aleksander Lind.

Vi ville gerne have spurgt ham, hvorfor han på nuværende tidspunkt vurderer, det er usikkert, om der kan udbetales godtgørelser til eleverne, ligesom vi også gerne ville have spurgt, hvorfor han efterspørger materiale, som i vidt omfang ikke længere findes.

Advokaten har ikke ønsket for nuværende at svare på spørgsmål om sagen, men siger:

- Vi arbejder på fuldt tryk for at oplyse sagen, og det forsøger vi at få deres advokater til at hjælpe til med.

Selvom rådmanden har sagt, at det peger i den retning, er det endnu ikke endeligt afklaret, hvorvidt sagen om Gravenshoved Kostskole ender i retten, og hvorvidt slaget om godtgørelser til omkring 100 elever skal slås foran en dommer eller kan ordnes ved et forlig.

Advokat for den anden gruppe af elever, Mads Pramming, har tidligere udtalt, at han har sendt et stævningsskrift til Aalborg Kommune, hvor de kræver 300.000 kroner til hver elev.