Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

En undervisningsminister melder ud om PDO, Pisse Dårlig Opdragelse, en opgivende skolelærer fløjter i fløjten for at få ro, en forælder melder ud på de sociale medier om, at mit barn ikke er et dyr og en rektor på et gymnasium beder de unge opføre sig ordentligt eller forsvinde.

"Du må da kunne forstå, jeg står op for mit barn". Ordene har jeg som skoleleder på et gymnasium og tidligere på et VUC, og som bestyrelsesformand på Hjørring Private Realskole og på Horne Efterskole hørt fra forældre i forskellige afskygninger de sidste 25 år. Intensiteten i ordene er dog steget, og det man er villig til at "stå op for" også. Hvorfor? Fordi pendulet går mere i retning af "jeg" og "mit" barn har ret, og det må du og alle andre da kunne forstå.

Her bliver det så svært, fordi nej, jeg kan ikke altid forstå det. Min manglende forståelse kan bygge på mange ting. Måske er den fortælling dit barn kommer med i skærende kontrast til den virkeligled skolen, altså jeg som leder, skolens lærere eller en stor gruppe af andre elever oplever.