Borgere, der søger førtidspension, bliver i dag sendt igennem ekstremt lange og opslidende forløb. Det har aldrig været let at få førtidspension, og det har heller aldrig været meningen. Men det, vi ser nu, har nået et niveau, hvor det rejser alvorlige spørgsmål om både faglighed og menneskelighed.

Når der lægges et politisk pres på at nedbringe antallet af borgere på livsvarige ydelser, påvirker det uundgåeligt forvaltningens praksis. Resultatet bliver, at man tester, presser og afprøver igen og igen, ofte med det formål at se, om man kan trække det sidste ud af mennesker, der allerede er slidt op.

Vi taler om mennesker, der er fysisk og psykisk nedslidte. Mennesker, der har haft et langt og opslidende arbejdsliv. Mennesker, der har været udsat for ulykker. Mennesker, der er ramt af sygdomme, som på den ene eller anden måde har invalideret dem.

Faglige anbefalinger tilsidesættes

Alligevel oplever vi, at lægefaglige anbefalinger tilsidesættes. At der konstant opfindes nye tiltag. At der fastholdes en målsætning om, at alle behandlingsmuligheder skal være udtømte. Men hvornår er alle behandlingsmuligheder reelt udtømte? 

Når man har været det hele igennem, kan man starte forfra, for det er jo længe siden, man prøvede en given behandling, og måske kunne den denne gang gøre en forskel.

Den tilgang er ikke blot fagligt problematisk. Den er dybt belastende. For den enkelte borger er det en enorm psykisk belastning. For familien bag er det ofte mindst lige så hårdt. Usikkerheden, ventetiden og de gentagne afslag slider – ikke bare på helbredet, men på tilliden til systemet.

På den baggrund har den Socialdemokratiet og Radikale Venstre fået optaget et punkt på dagsordenen til mødet i Arbejdsmarkeds-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget mandag 2. februar. 

Her anmoder vi om en redegørelse for, hvor mange borgere der har fået afslag på førtidspension i 2023, 2024 og 2025, samt hvor disse borgere befinder sig i dag.

Forværring af systemet

Tilbage i november 2022 vedtog Byrådet en beskæftigelsesplan for 2023, hvor der var en klar målsætning om at nedbringe antallet af borgere på livsvarige ydelser. Meget tyder på, at vi siden da har set en forværring i borgernes møde med systemet.

Både Socialdemokratiet og Radikale Venstre stemte begge selv for aftalen, under behandlingen i byrådet 14. december 2022, og aftalen er i sin helhed en god og fornuftig aftale. Den lægger vægt på, at den beskæftigelsesrettede indsats skal give mening for den enkelte borger, for arbejdspladsen og for samfundet.

Men punktet om flere i beskæftigelse frem for permanent ydelse har vi en klar fornemmelse af bliver tolket på en måde, så det i praksis ikke giver mening for den enkelte borger.

Der er også en reel risiko for, at vi blot skubber en pukkel foran os. Hvis vi ved at trække borgere gennem årelange og opslidende forløb i praksis blot udskyder tidspunktet for, hvornår de alligevel får tilkendt førtidspension, så har vi hverken hjulpet borgeren eller samfundet.