Nødplan var klar: Nu har politikere fået svar

Spidskandidater i Vesthimmerland frygtede smitte efter møde

- En befrielse, siger borgmester Per Bach Laursen (V). Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

- En befrielse, siger borgmester Per Bach Laursen (V). Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

VESTHIMMERLAND:En række spidskandidater i Vesthimmerlands Kommune frygtede, at de kunne være blevet smittet med corona kun få dage kommunalvalget, og det kunne i givet fald have påvirket de konstitueringsmøder, hvor borgmesteren skal udpeges.

Frygten opstod, efter en af spidskandidaterne - Liselotte Lynge Jensen fra DF - torsdag blev konstateret corona-smittet, og hun havde lige været til valgmøde med flere spidskandidater fra de andre partier.

Derfor blev en række valgmøder straks aflyst, og borgmesteren og andre spidskandidater lod sig corona-teste.

Nødplan klar

Desuden planlagde man videomøder, hvis det skulle vise sig, at flere var smittet.

- Vi havde en plan B og C klar, siger Vesthimmerland-borgmester Per Bach Laursen (V).

Men nu er der godt nyt.

- Det er en befrielse, lyder det fra borgmesteren, som mandag formiddag fik svar på sin corona-test. Han er ikke smittet.

Samme melding har en række andre spidskandidater fået, så nu er alt klar til valgdagen tirsdag og de efterfølgende møder om konstitueringen, hvor det blandt andet aftales, hvem der skal være borgmester.

Som Hjallerup Marked

- Det ser ud til, at vi kan gøre det med den gode, gammeldags metode, hvor vi mødes personligt og forhandler - lige som vi har gjort de andre gange. Jeg tror heller ikke, en anden vej er gangbar, lyder det fra Per Bach Laursen.

Han beskriver konstituerings-forhandlingerne sådan:

- Det er lidt som det, der foregår på Hjallerup Marked. Det kan det i hvert fald være - alt andet vil være naivt at tro.

Læs også:

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.