Danmark og dyrene - kan vi være det bekendt?

MINK:Danmarks veterinærvæsen kan denne sommer fejre et 250-års jubilæum.

P. C. Abildgaard oprettede 13. juli 1773 verdens femte veterinærskole på Christianshavn. Det var oprettet på et kongeligt initiativ, og det indgik i navnet Den Konelige Veterinær-og Landbohøjskole (KVL), da dette ”Landbrugsuniversitet” blev oprettet i 1858.

Da smitstofferne successive blev isoleret og beskrevet, var professor C. O. Jensen initiativtageren til først at få oprettet Statens Veterinære Serumlaboratorium (SVS) på Bülowsvej (1908).

Dengang huserede kvægets Tuberkulose og Brucellose (smitsom kalvekastning) i landbruget, og begge smitstoffer kan angribe mennesker (zoonoser). Senere kom Statens Veterinære Institut for Virusforskning (SVIV) på Lindholm (1925), da Mund-og Klovesyge gav problemer.

I 2008 var der absolut ikke noget at fejre, for året før blev KVL forvitret ved en placering ved Københavns Universitet (KU).

Dette år var et jubilæumsår for Statens Veterinære Serumlaboratorium, som sammen med SVIV blev placeret ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i 2007. Fødevarestyrelsen undlod at forholde sig til: ”Hvad ved ingeniører egentlig om husdyrsygdomme?”.

Alt dette var en konsekvens af Fogh-regeringens Universitetsreform (2003), som efterfølgende fik ødelagt og atomiseret Veterinærvidenskaben, godt hjulpet af Fødevarestyrelsen, der tilsyneladende var oprettet med det ædle mål at demontere Veterinærvidenskabens rolle i ”det veterinære beredskab”. Det blev en formidabel succes.

Dette bør dog være en advarsel til Regeringen om de påtænkte indgreb i universitetsuddannelserne. Der krævet overblik og indsigt, hvis fatale fejl skal undgås.

Danskerne kom fint gennem besættelsen 1940-1945, fordi vi havde et funktionelt landbrug i Verdensklasse. Med oprettelsen af Miljøstyrelsen (MS) i 1972 fik vi ud over det rationelle skabt en platform for venstreorienterede synspunkter.

Efterfølgende blev alt med produktion af dyr til lands og til havs problematiseret. Det gav især problemer for akvakultur, der globalt set fik en kolossal opblomstring, så der kom friske fisk og skaldyr herfra i butikkerne. Det veterinære aspekt var Fiskesygdomme, og fisk skal vaccineres for at beskytte dem mod smitsomme sygdomme. Derfor blev der tilført mange midler, og vi deltog i flere EU-projekter om diagnosticering, forebyggelse og behandling af fiskesygdomme hos laks, ørred, pighvar og ål.

Minkskandalen afslørede klart, at Fødevarestyrelsen havde afskaffet ”det veterinære beredskab” ved at fjerne alle de positioner og laboratorier, der stod for diagnostik, risikovurdering og risikohåndtering.

Det førte ikke kun til en dødsdom over veredens ypperste mink, men illustrerede skånselsløs en amatøragtig aflivning af ca. 17 mio. mink.

Fødevarestyrelsen nedlagde i år 2000 alle kredsdyrlægeembederne. Hvortil var knyttet organiseringen af aflivninger af dyr, når det var påkrævet ved smitsomme husdyrsygdomme og zoonoser.

Apropos Naturnationalparkerne (NNP) og ulven, så har vi intet Veterinærvæsen, der kan gribe ind. Biologer, politikere og pressen har registreret et vakuum, og kan uden problemer realiseretre deres ønsker om en grøn omstilling. Det Dyreetiske Råd gav grønt lys til projektet ”rewilding” i NNP, hvor der blev udsat køer og heste. Den forløbne vinter afslørede problemer med kulde og manglende tilgang til foder og vand. Det er mildest talt vanrøgt at lade domesticerede køer og heste fryse og sulte. Hos kvæg er der avlet på mælkeydelse i over 100 år.

Hvad bliver konsekvenserne, når køerne skal gøres ”vilde”, og der ikke er brug for al den mælk? Vil det give problemer?

Med ulven fik vi en terrorist i den danske natur, hvor får, heste, ja folk og fæ trues. Måske er det ulven, der burde indhegnes?

Nu er turen så kommet til landbruget, hvor SF vil bruge 17,5 mia. kr. til opkøb af landbrugsjord. Både kvæg og svin er nu ”truede” dyr i en statsautoriseret klimapolitik, monopoliseret i vores Tv-kanaler.

I virkeligheden mangler vi en uafhængig tv-kanal a la ”Radio Mercur”, så vi kan få en mere nuanceret og alsidig debat om den virkelighed, vi lever i.

Folkesundheden blev et nøgleord, da minkene blev aflivet. Men hvad er egentlig folkesundheden?

Jeg har som dyrlæge og forsker været tæt på minkavl, landbrug samt dam-og havbrug (akvakultur) og mærket det psykiske pres og den bekymring, der rammer hver eneste gang, de ”kølhales” af pressen og visse politikere. Har det noget med Folkesundheden at gøre, når folk i det de mener er et lovligt erhverv mistænkeliggøres og generes?

Folkesundheden blev et nøgleord, da minkene blev aflivet. Men hvad er egentlig folkesundheden?

Folketinget har valgt at satses på at reducere 0,1 pct. af verdens CO2-udledning med 70 pct. inden 2030. ”Hvad skal det nytte” (Hørup), når ”Kina bygger et 740 MW kulkraftværk hver uge”, og Kina vil fordoble brugen af svinekød og producerer grisene i 26 etagers bygninger? Samtidigt udmeldes ”932 forskere: Husdyr er livsnødvendige for mennesket og kloden” og ornitologer mener, at køer på græs er vigtige for sjældne fugle.

Dyrene er desværre blevet emner i det politiske spil på en særdeles negativ måde, og det kan vi simpelthen ikke være bekendt. Men når man nedlægger det eneste universitet (Landbohøjskolen), der omfattede alt om plante- og dyreproduktion, har man samtidigt spredt og fortyndet en viden og et ansvar, der åbenbart ikke kan håndteres i de institutioner, der har sat sig på en faglighed, de ikke hat sat sig ind i.

Klimaforandringer eller ej?

Verden belastes i øjeblikket at en række vejrfænomener lige fra ekstrem tørke til oversvømmelser, tornadoer til frost og misvækst. 10 pct. af Jordens befolkning går sultne i seng. Kan vi være det bekendt? NEJ! Derfor bør Danmark forlade bekymringsindustrien til en engageret og innovativ satsning på det, vi kan - dyrke vores jord med de rigtige afgrøder og producere og behandle dyr bedst muligt i alle henseender - kort sagt bæredygtigt.

Det nødvendiggør handlinger, der er frigjorte fra spekulative modelanalyser uden faglig forankring.

Danskerne og dyrene skal have en handlingsplan, der skaber sammenhæng, vækst og velfærd for folk og fæ. Vi kan ikke være bekendt at lade dyr producere andetsteds under dårligere vilkår, når vi har viden og ekspertise til at kunne styre udviklingen.

Vi kan denne sommer fejre Veterinærvidenskabens 250-års jubilæum, som et af de første lande, der bekymrede sig om husdyrenes sundhed og velfærd. I 2024 er planlagt en ny Veterinærskole i Foulum, men det bør medføre refleksioner om at få genoprettet et Veterinærvæsen, der matcher de andre nordiske lande.

Det veterinære curriculum er alene om at give baggrund for at forstå, diagnosticere, forebygge og behandle sygdomme hos alle vores medskabninger samt udføre den nødvendige kød- og levnedsmiddelkontrol. Hvem skal i dag fortælle politikerne det?