Flere kendte danske erhvervsfolk beskyldes i sexslavesag
Flere erhvervsfolk er nu også anklaget i sagen om Tradeshift-direktøren og de påståede seksuelle overgreb og krænkelser
Opdateret kl. 14:53
Det er ikke kun den tidligere Tradeshift-direktør og medstifter af virksomheden, Christian Lanng, der nu er under anklage i USA i en sag om seksuelle krænkelser, tortur, vold og slavelignende forhold gennem flere år imod en kvindelig ansat i virksomheden.
Christian Lanng, der oprindeligt er fra Thy og er vokset op i Skørping, stiftede Tradeshift i 2010 sammen med flere andre. Siden 2011 har virksomheden været baseret i San Francisco.
Han blev opsagt i september 2023 på grund af anklagerne, som han blankt afviser og kalder æreskrænkende.
Nu er selve virksomheden også stævnet i sagen. Det samme er it-iværksætteren Morten Lund, skriver Finans.
Han var med i etableringen af Tradeshift - og beskyldes i stævningen for at have krænket kvinden seksuelt.
Morten Lund skriver i en sms til Finans, at han kun har mødt kvinden tre gange i sit liv, og alle gange har det været med andre menneskers tilstedeværelse. Han udtaler, at anklagerne er ærekrænkende og skadelige. Han har derfor bedt sine advokater om at tage "maksimal action".
Flere andre bestyrelsesmedlemmer og medstiftere er også nævnt i stævningen for ikke at have grebet ind over for de påståede krænkelser. Også de afviser i følge Finans at have haft kendskab til sagen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.