De svære valg: Nordjyderne er delt i, hvad man skal spise juleaften
And? Flæskesteg? Medisterpølse? Chips? Der er mange valg, der skal træffes, når det kommer til maden juleaften.
NORDJYLLAND: Spiser du and eller flæskesteg juleaften?
Spørgsmålet deler nordjyderne i to næsten lige store dele.
Det viser en undersøgelse fortaget af Epinion, der i januar i år har spurgt et repræsentativt udsnit på 1000 danskere i alderen 18-75 år, hvad de spiser til jul.
I undersøgelsen er der 75 procent af nordjyderne, der svarer, at de spiser and juleaften, mens 62 procent sætter tænderne i flæskesteg. Dermed kan man også se, at en stor andel får begge dele.
Der er en anden populær spise i Nordjylland. 28 procent får nemlig medisterpølse på julebordet. Til sammenligninger er der kun fem procent der spiser medisterpølse til en juleaften i Nordsjælland.
Kalkun er ikke særlig udbredt på julebordet i Nordjylland - eller på landsplan generelt. Kun otte procent i hele landet spiser kalkun, men i Sønderjylland er det mere udbredt, her er det 23 procent, der sætter tænderne i kalkun.
Undersøgelsen fra Epinion er lavet for Karolines Køkken - Arla - der kommer med råd til, hvordan man kan bruge resterne fra julebordet, så man undgår madspild.
Chips splitter danskerne i to
Undersøgelsen viser, at 84 procent af nordjyderne spiser kartofler, og 83 procent spiser brun sovs.
Der er dog en del af julemenuen, der splitter danskerne i stor grad.
Halvdelen af danskerne får chips som tilbehør juleaften.
Det dækker dog over store regionale forskelle.
I Nordjylland er der 63 procent, der spiser den knasende kartoffel - nogenlunde det samme antal som i resten af Jylland og Fyn.
I Nordsjælland og København ser det helt anderledes ud. Her er der kun 32 procent og 35 procent, der spiser chips.
Der er dog stor enighed om, hvordan julemiddagen skal afsluttes.
I Nordjylland er der 92 procent, der spiser risalamande. På landsplan er det tal 88 procent.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.