Debat: Hvem stemmer man på i en klimakrise?

- Klimakrisen bør være et omdrejningspunkt for den politiske debat, da dens omkostninger for vores samfund og verden, hvis vi ikke handler på den, er enorme, skriver Rosanna Børsting Sørensen. Arkivfoto: Martin Damgård

DEBAT:Hvem stemmer man på midt i en klimakrise? Det spørgsmål fylder meget hos mig i disse dage, hvor valgdagen nærmer sig, og det er jeg ikke alene om. For klima rangerer som et af de to vigtigste emner for vælgerne.

Derfor undrer det mig, at trods vælgernes bekymring for klimaet og de mange røde lamper, som indikerer, at klimakrisen er her, så fylder klimadebatten uhyggeligt lidt hos mange af partierne.

Som ung, der ser ind i en fremtid, hvor fødevaresikkerhed, flygtningestrømme og et sundhedsvæsen i alarmerende grad vil blive udfordret af klimakrisen, er det noget så bekymrende, at stadig mange partier ikke ved, hvad de helt konkret vil gøre for at sætte turbo på den grønne omstilling.

Klimakrisen bør være et omdrejningspunkt for den politiske debat, da dens omkostninger for vores samfund og verden, hvis vi ikke handler på den, er enorme. Netop derfor er partiernes køreplan for, hvordan Danmark skal reducere sine udledninger, helt essentielle for, hvorvidt der bliver sat en retfærdig og ansvarlig kurs for landet.

Det er derfor noget så skuffende, at vi ofte ser klimadagsordenen blive udvandet. Det gælder især de borgerlige partier, hvor virkemidlerne skriger af ukonkrethed og usikre teknologier. Det er tydeligt, at de lige er stemplet ind i klimadebatten og endnu ikke har forstået alvoren. For ingen tør at pille ved to af de helt store spillere – nemlig den fossile infrastruktur og den animalske produktion. For fortsat at ville udføre de gigantiske fossile infrastrukturprojekter som Egholmlinjen, Lynetteholmen og gasledningen til Nordic Sugar kan ikke længere forsvares, med de kriser vi står i.

Det er tre klokkeklare eksempler på forældede projekter, som holder på stærkt efterspurgt arbejdskraft i den grønne omstilling, og som kommer til at udlede massive mængder CO2 uden at løse de problemstillinger, som de i første omgang var sat i verden for.

Når det kommer til den animalske produktion, så er det bare ikke til at komme udenom, at den står for knap en tredjedel af Danmarks CO2-udledninger, optager halvdelen af vores arealer og er en ineffektiv måde at lave mad til mennesker på.

Så det er en nødvendighed ikke bare for at nå Danmarks klimamålsætning, men også for at give mere plads til naturen og for at kunne brødføde flere mennesker, at der skal ske en reduktion og omlægning af kødproduktionen til plantebaserede fødevare.

Vi snakker ikke om en afvikling, men at landbruget fortsat udvikler sig i en grønnere retning, som har et kæmpe potentiale til at bidrage til den grønne omstilling.

Der er få partier, som lever op til det, eksperterne vil kalde for retfærdig og tilstrækkelig klimapolitik. Det er derfor en gyser, når valgdagen lakker mod enden, og resultaterne begynder at komme ind. For med den nuværende klimapolitik på den borgerlige fløj, så er det mildest talt foruroligende, at det kan blive kursen for Danmarks grønne omstilling de næste fire år.