Man skal møde noget, der er svært og blive i det. Tal med en lærer i Aalborg Øst, på Mors eller i Rebild, og du hører ofte det samme. Eleverne vil gerne lykkes. Men de bliver hurtigt usikre, når opgaven ikke kan løses med det samme. Og hvis vi som skole fjerner alt det, der kræver en indsats, så fjerner vi også en vigtig del af både læring og dannelse.

Undervisning foregår nemlig ikke inde i elevens hoved. Undervisning er noget, vi gør sammen i klasselokalet. Det er dialogen, forklaringerne, opgaverne og de forventninger, der følger med. Vi kan ikke styre, hvad der sker i elevens tanker. 

Aktiv deltagelse

Men vi kan skabe undervisning, der kræver aktiv deltagelse og som inviterer til at hænge i lidt længere. Og her ved enhver nordjysk lærer noget helt centralt. Ingen ved helt, hvad den anden tænker. 

Læreren ved ikke præcist, hvad eleven har forstået. Og eleven er ikke altid sikker på, hvad læreren forventer. Derfor har skolen brug for fælles normer for faglighed. Når en lærer i Hjørring, Løgstør eller Nørresundby giver en opgave, som kræver, at eleven tænker og holder fast, ligger der en stille forventning. Bliv i opgaven, også når den er svær. 

Anstrengelse er derfor ikke bare et spørgsmål om personlig viljestyrke. Det er en del af skolens kultur. Sådan gør vi, når vi lærer. Det ser vi tydeligt i undervisning, hvor det svære ikke er en fejl, men en del af pointen. Eleverne skal ikke kæmpe mod læreren. De skal kæmpe sammen med læreren. 

Læreren er lidt som en kurator på Kunsten i Aalborg: én, der udvælger, rammesætter og hjælper andre med at få en meningsfuld oplevelse. Ikke bare hvad eleverne skal lave, men også hvordan det svære gøres overkommeligt og meningsfuldt. Anstrengelse handler derfor om at blive i arbejdet, når det er komplekst.

Overvind modstand

Det kræver: Tid. Tydelige mål. Feedback. Og støtte undervejs. Når den ramme er der, bliver anstrengelse ikke bare noget, eleverne forventes at levere. Det bliver noget, skolen gør muligt.

Og så er det vigtigt, at vi ikke gør manglende anstrengelse til personlig skyld. Hvis elever ikke kan se meningen med indsatsen, finder de andre måder at være i skolen på. Trække sig, lave det mindst mulige eller det, man lidt spidst kan kalde “strategisk hjælpeløshed”. Det er også en strategi. Bare ikke en, der fører til læring. 

Pointen er: Anstrengelse som læringsstrategi bor ikke kun inde i eleven. Den skabes i de rammer, vi tilbyder i vores nordjyske skoler. Lærerens opgave er derfor ikke bare at forklare. 

Det er også at skabe et trygt rum, hvor eleverne kan blive i det svære uden at miste modet. Hvor fejl er tilladte. Hvor det at kæmpe er en naturlig del af processen, ikke et tegn på nederlag. Eller sagt med Stefan Herman. ”Ingen sejre uden anstrengelse”.

Så spørgsmålet for nordjysk skolepolitik, skoleledelse og lærere er ikke, om vi vil have anstrengelse i skolen eller ej. Spørgsmålet er: Hvordan organiserer vi den, så alle elever møder modstand, og samtidig har reel mulighed for at overvinde den?