Derfor er nordjyderne sidst til at have kødfrie dage: Men flere og flere gør det alligevel

Kød er som regel hovedingrediensen i et dansk måltid, og det kan være svært helt at skille sig af med det. Men danskerne ændrer holdning til det i disse år, og det gør nordjyderne også. Det går bare lidt langsomt

En kost uden kød tiltaler flere og flere nordjyder. Vi er ikke de første til at tage nye trends til os, med mindre vi bor i Aalborg. Foto: Claus Søndberg

En kost uden kød tiltaler flere og flere nordjyder. Vi er ikke de første til at tage nye trends til os, med mindre vi bor i Aalborg. Foto: Claus Søndberg

Kød er som regel hovedingrediensen i et dansk måltid, og det kan være svært helt at skille sig af med det. Men danskerne ændrer holdning til det i disse år

De fleste husker nok sushibølgen i 90’erne, der begyndte ovre i København og selvfølgelig men først senere kom til Aalborg. Og der gik faktisk endnu flere år, før den første sushi-restaurant fandt plads i hjerterne nord for Limfjorden. Det skete mit i 00’erne og er ikke så underligt, hvis man spørger eksperter og kigger statistikker.

Nordjyderne er generelt de sidste i Danmark til at tage nye trends og tendenser til sig. Og sådan er det også, når det handler om at spise mindre kød og mere grønt. Det fortæller trendforsker Louise Byg Kongsholm fra PEJ-Gruppen, der formidler viden inden for trends og forbrugeradfærd.

- Mange trends og især ændrede måltidsvaner starter altid i storbyerne og spreder sig videre til den næste. Så det begynder i København, videre til Aarhus, derefter Odense og så måske Aalborg. Resten af landet tager noget tid at tage trends til sig. Hverken i Sønderjylland, langt ude vestpå eller i Nordjylland, siger Louise Byg Kongsholm.

Louise Byg Kongsholm er trendforsker. Pressefoto

Louise Byg Kongsholm er trendforsker. Pressefoto

Når det handler om trenden med at fjerne kød som en dagligdags ingrediens på middagsbordet, så sker det for hver fjerde af os alle. Og andelen af danskere, der er 100 procent vegetarer eller veganere har altid ligget på lige under tre procent af befolkningen, så de hardcore kødfornægtere er i realiteten ikke ret mange.

Vegetarerne og alle de andre

Frugtaren

Kosten er primært frugt til alle måltider. Nogle spiser kun rå frugt, imens andre tilbereder dem, laver smoothies osv. Udover frugt spiser mange frugtarer også grøntsager og nødder.

Veganer

Går op i dyrevelfærd og undgår alt, der lugter, smager eller kommer fra dyr.

Kosten indeholder ingen former for kød eller animalske produkter som æg, mælk, ost og honning. Raw food-folket holder også til her. Veganere der ikke spiser mad tilberedt ved en temperatur højere end 42 grader.

Lacto-vegetar

En vegetar der undgår æg men stadig bruger mælkeprodukter.

Ovo-vegetar

En vegetar der undgår mælk men stadig bruger produkter med æg.

Lacto-ovo-vegetar

Dette er den største vegetargruppe, der findes. Det er en plantebaseret kost med både æg og mejeriprodukter.

Vegetar

Undgår kød, fjerkræ, fisk og skaldyr. Kosten er vegetabilsk og indeholder frugt og grønt, korn, bælgfrugter, nødder, kerner og frø.

Pescetar - vegetar med fisk og skaldyr

”Pesce” betyder fisk, og pescetaren supplerer sin vegetariske kost med fisk og skaldyr.

Pollotar

“Pollo” betyder kylling, og pollotaren supplerer sin vegetariske kost med kylling.

Flexitar

Flexitarer er grundlæggende tilhængere af den vegetariske tankegang med masser af grønsager og planteproteiner. Men spiser dog også kød af og til.

Omnivor

Mennesket er som art omnivor og kan både spise dyr og planter.

Af alle disse grupper er flexitarer i størst fremgang. For der en stigning af danskere, der oftere springer kødet over eller i hvert fald har større og større fokus på at spise mere grønt.

- Tendensen er, at hver fjerde dansker går væk fra den klassiske danske tallerken, hvor der spises udelukkende kød og kartofler. Det betyder ikke, at de ikke spiser kød, men det betyder, at de én eller to gange om måneden fravælger grøntsager og altså totalt set spiser mere grønt. Men langt de fleste danskerne vælger stadig troligt aftensmåltidet ud fra, hvilket kød de skal have, og så vælger de tilbehøret bagefter, siger Louise Byg Kongsholm.

Ser man på nordjyderne, så er tendensen den samme dog i mindre skala. I 2017 havde 17 procent en månedlig kødfri dag eller mere, og det tal er nu steget til 20,7, som man kan se af grafikken.

https://nordjyske.dk/assets/grafik_plus/vaerktoejer/grafikembed-v2.html?url=https%3A%2F%2Fnordjyske.dk%2Fassets%2Fgrafik_plus%2F2020%2F05-maj%2Fkoedfrie_dage.png&title=&source=&credit=&path-prefix=&web-check=on&embed-padding=embed-padding-full

Det er dog stadig københavnerne, der klart går mere kødfrit.

- Det kan både forklares med urbaniseringen, som er storby over for opland og befolkningssammensætning. København har eksempelvis en yngre befolkning end Nordjylland, og så tager udviklingen også tid og kan ikke ændre sig på et årti. Der skal ofte en hel generation til at ændre vaner, siger Louise Byg Kongsholm.

Men det batter noget at begynde at spise mere grønt og have et par kødfrie dage om måneden.

- Bare det at du på dagsbasis skifter kød ud måske en gang om ugen eller en gang om måneden, så gør du allerede meget i forhold til sundhed, miljø, dyrevelfærd og klima, siger Louise Byg Kongsholm. Hvis du har mod på en kødfri aften, så kan du i artiklen her hente inspiration.

(Her er så et link til artiklen)

Motiver for at have kødfrie dage

Vil forbedre egen og/eller familiens sundhed

Det giver en kæmpe sundhedsgevinst, at man skifter den bloddryppende røde bøf ud med noget andet.

Det er godt for miljøet

Det godt for klimaet

Man synes, det er synd for dyrene

Det er godt for pengepungen, da kød er dyrt og bæredygtigt kød er meget dyrt

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden