Jubel i Fårup Sommerland
Fårup Sommerland modtog mandag aften en pris
Opdateret kl. 10:59
Det er snart tid til, at Fårup Sommerland åbner igen og lukker tusindvis af legeglade nordjyder og folk med meget længere til parken indenfor.
Fårup Sommerland er ikke uvant med at modtage priser, men nu har de fået en ny en af slagsen, og den handler ikke om selve forlystelserne, men om en anden del af oplevelsen:
Maden.
De modtog mandag aften Øko-prisen, som uddeles af Økologisk Landsforening.
Det skriver sommerlandet i en pressemeddelelse, hvor de oplyser, at de får prisen for deres arbejde med at tilbyde økologisk mad og drikke - de har længe arbejdet på ikke kun at have hurtige retter på menuen.
- Det betyder også, at når Fårup Sommerland tager hul på sæsonen i næste måned, har samtlige restauranter, madboder og kiosker i det nordjyske sommerland mindst Det Økologiske Spisemærke i bronze. Den bedrift belønner Økologisk Landsforening med Øko-prisen, skriver Fårup Sommerland.
De peger også på, at strategien med at have øko-mad på menuen er blevet taget rigtig godt imod af gæsterne i Fårup.
Der er mange forskellige madsteder i Fårup Sommerland for dem, som ikke selv tager madpakken med eller slår sig ned i grill-området.
Fårup Sommerland slår i år dørene op til sæsonen 26. april.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.