Sygdomme

Ingen vil tage ansvar for aflivning af mink: - Det her er ren politik

Hverken Fødevarestyrelsen eller Statens Serum Institut vil stå på mål for 8 km.-zone - dyrlæge efterlyser faglighed i sag om aflivning af en million mink

- Hvor er der en voksen, lyder det fra minkavler Bjarne Pedersen, Sindal, efter at to myndigheder har afvist at påtage sig ansvaret for beslutningen om at aflive mink på farme, hvor dyrene aldrig har været smittet eller er raske igen.  Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
- Hvor er der en voksen, lyder det fra minkavler Bjarne Pedersen, Sindal, efter at to myndigheder har afvist at påtage sig ansvaret for beslutningen om at aflive mink på farme, hvor dyrene aldrig har været smittet eller er raske igen. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen Kim Dahl Hansen

Opdateret 12. oktober 2020 kl. 10:51

NORDJYLLAND: Regeringens beslutning om aflivning af samtlige mink, i en radius af 8 km fra smittede minkfarme, er blevet mødt med skarp kritik og undren blandt såvel minkavlere som dyrlæger.

NORDJYSKE har i flere dage forsøgt at få myndighedernes faglige begrundelse for, at man har valgt grænsen på 8 km., (helt nøjagtigt 7,8 km), for aflivning af såvel syge som raske mink. Det har imidlertid ikke været muligt at få et svar fra de to relevante myndigheder, der rådgiver regeringen i sagen. Miljø- og Fødevareministeriet svarer, at grænsen er fastlagt af Statens Serum Institut, mens Statens Serum Institut fastslår, at det er Fødevarestyrelsens afgørelse "indenfor hvilke grænser, man vælger at aflive mink".

- Det bekræfter mig i, at der er tale om en ren politisk beslutning, lyder det fra dyrlæge Mette Kragh, Dronninglund, minkdyrlæge ved Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste. Hun "efterlyser i den grad noget faglighed" omkring det drastiske tiltag, hvor mink på over 100 nordjyske farme vil blive aflivet den kommende tid.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden