Et supersygehus rejser en klar forventning om noget ekstraordinært. Det officielle navn lover ikke noget. Og mens regningen for supersygehuset på nuværende tidspunkt er steget med over 550 millioner kroner, er en række af de punkter, der netop for mange nok ville gøre et sygehus super, forsvundet ud af planerne. Patienthotel, nyt inventar og to nye strålekanoner til kræftbehandling er bare tre af de ting, der ikke er med, når sygehuset står klar. Det fremgår af den kortlægning af mastodontprojektet, som Nordjyskes redaktion har foretaget i en omfattende gennemgang af projektet.

Hospitalsdirektør Jens Ole Skov pointerer, at man ikke har fjernet sengepladser, når man har svunget sparekniven i projektet, og at også princippet om enestuer er fastholdt. Dermed er der ikke skåret i "den kliniske drift".

Hurra for det. Men mon ikke mange af brugerne vil have svært ved at adskille nogle af besparelserne fra klinisk drift, når man fx som førstegangsfødende bliver sendt direkte hjem og ikke til et ophold på et patienthotel? Eller når man som kræftpatient skal transporteres ti kilometer frem og tilbage mellem det nye hospital ved Gistrup og Aalborg Sygehus Syd for at få foretaget strålebehandling?

Det er svært at forestille sig, at det ikke også kan få klinisk betydning for patienterne.

Dertil kommer alle de besparelser, som måske ikke har direkte betydning for en operation, men som man positivt ved, har stor betydning for menneskers heling, nemlig omgivelserne. Møbler, arkitektur, indretning og udendørsområderne skal danne den ramme om patienterne, hvor de skal blive raske. Under et alvorligt og måske langstrakt sygdomsforløb er det ikke ligegyldigt, at man kan komme ud på en grøn og velduftende plet, hvor man kan høre vinden rasle i bladene, og ikke træder ud på en pløjemark med nogle små træer og buske, fordi det var det, budgettet rakte til.

Særligt pinefuldt er det dog med barsels- og patienthotellet. Først og fremmest fordi det er så himmelråbende en mangel for mange patienter og pårørende, men også fordi netop denne del af supersygehuset var en mærkesag for regionsrådsformand Mads Duedahl (V) under valgkampen. Han kæmper stadig for det, siger han til Nordjyske. Og det må siges at være et stort, politisk nederlag, hvis han som øverste ansvarlige for hele byggeriet taber dén kamp.

Tilbage står nordjyderne med et forsinket og fordyret hospital, der minder om en femlags lagkage, hvor en bund er taget ud og al flødeskummet skrabet af. Den kan ikke leveres tilbage eller byttes, sådan fungerer det ikke med offentlige byggeprojekter. I bedste fald kan man håbe, at man med tiden får midler til at gennemføre nogle af de sløjfede planer. I værste fald byder det kommende år på nye punkter på den allerede lange liste af fravalg.

Supersygehus

5,7 milliarder for supersygehus: Her er 7 ting, du ikke får