Det sker hver gang: Så mange tusinde stemmesedler var ugyldige
De, der stemmer blankt eller ugyldigt, tager demokratiet alvorligt, siger AAU-forsker
Opdateret 18. november 2021 kl. 09:26
NORDJYLLAND: Det sker ved hvert eneste folketings- eller kommunalvalg i Danmark, at flere tusinde stemmesedler bliver erklæret ugyldige, fordi vælgerne enten stemmer blankt eller tegner alt muligt andet end et kryds på dem, før de lægger dem i stemmeurnerne.
Sådan gik det også ved tirsdagens kommunalvalg i Nordjylland, hvor knap 5000 stemmer i alt er blevet kasseret.
Så er det, man spørger sig selv, hvorfor i himlens navn de vælgere overhovedet tage turen ned til valgstedet? Hvorfor bliver de ikke bare hjemme sammen med alle sofavælgerne?
Det er der en god forklaring på, siger Ditte Shamshiri Petersen, lektor ved Institut for Politik og Samfund ved Aalborg Universitet, hvor hun forsker i vælgeradfærd og politisk kommunikation.
- I Danmark er der en ganske høj norm om, at man skal gå ned at stemme. Så det er folk, der tager demokratiet alvorligt og mener, vi har pligt til at give vores besyv med. De føler sig bare ikke repræsenteret af de opstillede partier eller afspejlet i det udbud, der er på stemmesedlen, siger Ditte Shamshiri-Petersen.
Ved tirsdagens valg i de 11 nordjyske kommuner er i alt 913 blevet erklæret ugyldige, fordi der er gjort andet ved stemmesedlen end blot at sætte et kryds. Andre 3584 er afleveret uden kryds eller andet i stemmeurnen. Alle tæller de som ugyldige - men de tæller alle med, når stemmeprocenten gøres op.
- På den måde er de en helt anden gruppe end den klassiske sofavælger, fordi de netop er interesserede og dedikerede. Ellers går man jo ikke hele vejen hen til valgstedet for at sætte et anarkisttegn - eller hvad man nu gør. Det er et signal om utilfredshed, siger Ditte Shamshiri-Petersen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.