Skat

Det sker med stor sikkerhed allerede i dag

Skat kan ikke oplyse præcis, hvornår årsopgørelsen åbner, men tidligere år er den åbnet fredag aften.

Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 08:51

Årsopgørelsen for 2023 bliver ifølge Skattestyrelsen åbnet på mandag - men går det, som det plejer, så bliver det i dag sent eftermiddag eller tidlig aften, at du kan komme ind og se, om du har betalt for lidt eller for meget i skat for det forgangne år.

For sådan har det været så længe, nogen næsten kan huske: Årsopgørelsen bliver åbnet på en mandag, men fredagen inden starter Skattestyrelsen det, de kalder en test.

Ifølge Jan Møller Mikkelsen, fungerende fagdirektør i Skattestyrelsen, så afhænger det af, om Skattestyrelsen bliver færdig med systemerne.

- Hvis man skal udvikle et meget stort it-system, så tager det noget tid. Vi har brug for at være sikre på, at alt fungerer, inden vi åbner for en testsituation. Derfor kan vi ikke sige det præcise klokkeslæt eller dag, siger han til Ritzau.

Og går det, som det plejer, så får omkring 80 procent af danskerne penge retur fra Skattestyrelsen, mens de sidste 20 procent har betalt for lidt og skal til lommerne. Det siger Henning Boye Jensen, der er chefkonsulent hos revisionsfirmaet BDO.

Så i virkeligheden er der ikke den store grund til at sidde og hoppe i stolen i aften. Det hele kommer med stor sandsynlighed til at gå, som det plejer. 

Det betyder også, at når vi kommer lidt op ad eftermiddagen, så tager køen for at logge ind på skat.dk til, inden det hele til sidst sander til omkring klokken 18, hvor du bliver mødt af en glædesstrålende meddelelse om, at der står tre millioner mennesker i kø foran dig, og at du formentlig får adgang om et par døgn.

Inden du trykker godkendt på din årsopgørelse, hvad enten det er i aften eller en gang i næste uge, så læs med i disse artikler, så du ikke snyder dig selv i skat:

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden