Digitalisering - vær ikke bange

IT:Digitalisering– hvorfor vi ikke skal være bange for det...

Jeg driver en softwareudviklings-virksomhed og har mere end 20 års erfaring med digitalisering og softwareudvikling.

JEG MØDES ofte af mennesker, der er bange for digitalisering. Nogle, fordi der ikke kan overskue de økonomiske konsekvenser, andre, fordi de ikke kan overskue det arbejder de mener der ligger i det for dem, andre fordi de tror de skal vide en masse om teknik for at for at starte deres digitalisering rejse. Men er det rigtigt?

NEJ. Hvis du finder den rigtige samarbejdspartner, kan de hjælpe dig med at få ro i maven, inden i starter.

Dermed også sagt, at det er vigtigt at finde en samarbejdspartner, der snakker forretning og ikke teknik. 

De fleste faggrupper kan i løbet af et øjeblik få udenforstående til at virke dumme. 

Mens de dygtige fagfolk får de udenforstående til at føle sig trygge samtidigt med at de får dem til at forstå og få dem til at føle sig klogere end da de startede.

ER DET sandt, at man skal vide en masse om teknik og forstå en masse tekniske begreber for at starte sin digitaliseringsproces?

Nej, absolut ikke. De fleste it-folk vil meget gerne forklarer og fortælle på et almindeligt dansk. Jeg tror, at det der i hver fald nogle gange går galt er, at de knap så it-kyndige har lært sig nogle begreber for ikke at falde igennem, det misforstå de -it-kyndige så, og de tror, at de står over for ligesindede og så ender det galt.

LAD OS tage et eksempel. Du er blevet syg, vælger du ikke at gå til lægen fordi du ikke ved hvad du fejler eller hvordan det skal behandles? Nej, vel. 

Nogle læger vælger at bruge en masse fagudtryk som lægmand ikke forstår, mens de dygtige læger forklarer dig hvad der er galt og hvad der skal til for at du får det bedre, på et sprog som ikke lægeligfagligt personel også forstår, de får dig til at føle dig godt tilpas.

DET ER det samme med digitalisering og for den sags skyld alt muligt andet.

Når vi snakker med virksomheder, som gerne vil sætte gang i deres digitaliserings eller it-projekt, og de ikke er 100-meter mester i softwareudvikling og de vil være sikker på at de vælger den rigtige partner så tøver de ofte.

DE FLESTE har fire bekymringer:

1. Er det for teknisk?
2. Hvordan sikrer jeg mig at ramme rigtigt?
3. Bliver det alt for dyrt?
4. Hvor meget tid skal jeg bruge på det?

JEG GØR en dyd ud af at snakke det tekniske ud af et projekt og det forretningsmæssige ind i et projekt. Ofte er det sådan at jo mindre kunden ved om teknik jo bedre, for så kan vi fokusere på, hvad det er det vigtigste, nemlig, hvordan skaber vi værdi for kunden.

Det med at ramme rigtigt er jo endeligt todelt, den ene del er at finde den samarbejdspartner der er rigtigt for dig. Det bedste råd jeg kan give er, snak med nogle forskellige, og vælg den du føler dig mest tryk ved.

DEN ANDEN del er, hvordan rammer du rigtigt med dit projekt. 

Det kan vi it-folk være behjælpelig, for det første de mennesker du møder rundt omkring i branchen, har ofte masser erfaring og i stedet for at starte stort så find et udviklingshus, som gerne vil starte småt og udvikle både projekt og relation hen ad vejen.

DET MED, om det bliver alt for dyrt, alt er jo relativt. I min virksomheder laver vi projekter fra 150.000 kr. op til flere millioner. Men alle projekterne er startet småt. De projekter hvor der i dag er brugt flere millioner, er også startet småt, kunderne har så løbende kunne se værdien og derfor er projektet løbende vokset og i takt med at det har skabt mere og mere værdi for kunden.

VI HAR  udviklet et avanceret timesag systemet til en kunde, der har omkring 300 smede ansatte. Systemet integrerer til deres økonomisystem. Smedene skriver deres timesedler direkte ind på en app, og derfra kan deres timesedler blive overført direkte til deres økonomisystem. 

Så udover at kunden kan sende fakturer ud til deres kunder meget hurtigere, så sparer de også to fuldtidsstillinger, der ikke manuelt skal sidde og skrive timesedler ind i et system. Så selv om udviklingen har koste over en million i udvikling over de 5 år som kunden har haft systemet, har de faktisk haft et positiv Return of Investment.

SÅ DET handler om at starte småt, giver det mening, forsætte, eller må vi enten korrigerer eller bare sige okay, det virkede ikke, men da vi startede småt, så var tabet også forholdsvis lille.

Hvor meget I vil være involveret, vil være op til jer. 

Jeres samarbejdspartner skal selvfølgelig forstå jeres vision, budget og hvad i forventer at få ud af det og selvfølgelig også være med i selve udrulningen i jeres virksomhed. Men alt derimellem kan jeres samarbejdspartner tage sig af.

SÅ FOR lige at summe op: Digitalisering og it er ikke farligt, hvis nogle får dig til at føle dig dum eller utilpas, så find en anden samarbejdspartner. 

Økonomien er selvfølgelig en faktor, så start småt, og korrigere eller stop hvis i ikke får det ud af det som i forventer eller hvis "return of investment" er for lille.

 Det behøver helle ikke være en uoverskueligt tidsmæssig belastning for jer, lad jeres samarbejdspartner tage det tungelæs hvis i ikke selv har tid.

Så hvad venter I på? Sæt i gang!

Allan Kirkeby Andreasen er CEO (adm. direktør) i A2Software ApS i Lviv i Ukraine. E-mailadresse: aka@a2software.dk. - Næste mandag langer han Stafetten videre til Poul Knudsgaard fra Aalborg, direktør for Hunin Advice med ledelsessparring som speciale.



Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden