Vintervejr

DMI: Fra snekaos til solskin

Opmuntrende vejrmelding efter onsdagens snestorm

Vi får solen at se torsdag, forventer DMI. Arkivfoto
Vi får solen at se torsdag, forventer DMI. Arkivfoto

Opdateret 23. maj 2022 kl. 12:37

NORDJYLLAND: 20-30 cm sne, nogle steder mere. Og fygning, så der fortsat ligger snedriver flere steder i landsdelen.

Og trafikalt kaos med stribevis af haverede lastbiler, biler og også busser. Spærrede veje, væltede træer.

Det var resultatet af onsdagens vilde vejr med barsk snestorm i Nordjylland. Torsdag morgen er der fortsat trafikproblemer på grund af de efterladte biler og store snemængder.

Men Danmarks Meteorologiske Institut/DMI har godt nyt.

- Torsdag bliver en mere fredelig dag i Nordjylland. Temperaturerne kan stige op til to graders varme, og der kommer sol. Efterhånden flot vejr, lyder det opmuntrende fra vagthavende meteorolog Lars Henriksen fra DMI torsdag morgen.

Der er dog faldet så meget sne, at det slet ikke kan nå at smelte væk, inden frosten igen sætter ind. Fra torsdag aften, måske allerede fra om eftermiddagen, begynder temperaturerne igen at ryge under frysepunktet, og med smeltevandet skaber det en giftig cocktail.

- Det kan blive spejlglat i aften, advarer Lars Henriksen.

De kommende dage skulle blive lunere om dagen, men i næste uge er endnu koldere vejr på vej, og allerede fra mandag kan dele af Nordjylland forvente frostdøgn - altså minusgrader hele døgnet, oplyser DMI.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden