Vejret

DMI: Her kan Nordjylland få 15 cm sne

Vinteren har ramt os, og nu bliver det koldere - med mere sne

Visse steder i Nordjylland kan der falde helt op til 15 cm sne, ifølge DMI.
Visse steder i Nordjylland kan der falde helt op til 15 cm sne, ifølge DMI. Arkivfoto: Torben Hansen

Opdateret kl. 19:21

Is på vejene, is på bilruderne, sne. Vinteren er her for alvor.

Natten til mandag var en isnende kold omgang med ned til fire minusgrader. Og nu får vi frost døgnet rundt. Og snebyger.

I visse dele af Nordjylland kan der måske falde helt op mod 15 cm sne de kommende dage, forventer Danmarks Meteorologiske Institut/DMI.

Kulde og sne

- Det bliver fortsat koldere, ind i mellem med snebyger, siger vagthavende meteorolog Hans Wanner fra DMI.

Natten til mandag blev der målt 4,2 minusgrader i Tylstrup - det var kl. 05.20 - og fra tirsdag er der udsigt til frost døgnet rundt.

Sådan fordelte kulden sig i Danmark natten til mandag. Jo mere blåt, jo koldere. Grafik: DMI

Om natten kan temperaturen nå helt ned på syv-otte graders frost, hvis vejret er klart, vurderer meteorologen.

Havneby klædt i hvidt

Områder ved Vestkysten kan også forvente sne, og ikke kun småtterier. Sammenlagt kan der til og med onsdag falde op mod 15 cm sne i Hanstholm, skønner den vagthavende DMI-meteorolog.

Længere inde i Nordjylland kommer der dog ikke så meget sne, ifølge prognosen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden