Vejret

DMI: Snestorm rammer Nordjylland

Tirsdag bliver en særdeles bøvlet omgang med masser af sne, forventer DMI

Tirsdag kan blive en særdeles bøvlet omgang i Nordjylland. DMI varsler snestorm
Tirsdag kan blive en særdeles bøvlet omgang i Nordjylland. DMI varsler snestorm Arkivfoto: Hans Ravn

Opdateret kl. 20:22

NORDJYLLAND: Først varslede DMI op mod en kvart meter sne i den nordligste del af Nordjylland, og nu bliver der ligefrem varslet snestorm fra mandag aften kl. 23.

Varslet gælder helt frem til onsdag morgen kl. 06, så der er udsigt til en blæsende og særdeles snefyldt tirsdag.

"Der varsles snestorm fra mandag kl. 23 til onsdag kl. 06. Snestormen starter mandag aften i Vestjylland og forventes at slippe Bornholm natten til onsdag. Snestorm betyder mere end 10 cm sne på 6 timer og middelvind på over 10 m/s", skriver DMI på sin webside.

Sne, blæst og frost

Snestormen vil præge vejret i store dele af landet. 

Nedbøren når Jylland mandag aften og breder sig i løbet af natten til hele landet. Den kraftige vind får temperaturen til at stige til 1 til 4 graders varme i det meste af landet, bortset fra Nordjylland, hvor temperaturen vil ligge under frysepunktet, skriver DMI i sit varsel udsendt søndag.

- Kør forsigtigt!

På grund af snestormen bør bilister køre forsigtigt tirsdag morgen, lyder opfordringen fra DMI.

- Det vil være med forlængede rejsetider, uanset hvilken transportform man vælger, siger Erik Hansen, vagthavende meteorolog hos DMI, til Ritzau. 

Vejdirektoratet holder øje med vejrudviklingen og er klar til at forhåndssalte vejene, og køre ud med sneplove, så snart sneen begynder at falde.

Det fortæller vagthavende ved Vejdirektoratets trafikcenter Brit Osted Nielsen til Ritzau.

Husk skovl og gerne tæpper

Ved snestorm opfordrer hun bilisterne til at køre efter forholdene og begive sig hjemmefra i god tid.

- Ligger der sne på vejene, så skal man være opmærksom, sænke hastigheden og holde god afstand til de øvrige bilister.

- Eventuelt kan man have en skovl med i bilen og fornuftigt fodtøj, så man kan stå ud af bilen og grave sig fri igen, hvis man skulle støde på en snedrive, siger hun.

Skal man på en længere familietur opfordrer Brit Osted Nielsen også til at have varme tæpper i bilen.

Mere frost i Nordjylland

Ifølge DMI's prognoser forventes temperaturen i store dele af landet at stige til over frysepunktet i løbet af tirsdag.

- Sneen vil smelte, og så bliver det noget vådt sjapperi i stedet. Anderledes ser det ud i Nordjylland, hvor temperaturen forventes at holde sig under frysepunktet. Derfor ser sneen her ud til at blive liggende, siger Erik Hansen.

Tirsdag aften vil temperaturen i det meste af landet dog igen nå under frysepunktet.

- Det vil kunne efterlade et hvidt spor over hele landet, siger Erik Hansen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden