Dobbelt skybrud: Her faldt der mest regn i Nordjylland
Et voldsomt vejrskifte ramte tirsdag det meste af Nordjylland
Opdateret kl. 22:09
NORDJYLLAND: Den seneste uge har sommervejret vist sig fra den bedste side med høje temperaturer og masser af solskinstimer.
Det har fået mange til at pakke fryseboksen og badehåndklædet og søge mod strandene. Tirsdag skulle nordjyderne dog ikke søge mod havet for at få sig en skyller, da store dele af Nordjylland blev ramt af skybrud.
I løbet af eftermiddagen kunne de fem nordjyske kommuner - Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt og Aalborg - således registrere skybrud inden for kommunegrænsen.
Et skybrud defineres ved, at der falder mere end 15 millimeter nedbør på 30 minutter.
Mest regn faldt der omkring Agersted i Brønderslev Kommune, hvor indbyggerne fik vandet haven med et dobbelt skybrud.
Selvom det meste af Nordjylland tirsdag fik en tiltrængt omgang regn, så gik store del af Thy og Mors fri af nedbøren.
Nedbørsmængderne baserer sig på data fra klokken 00.00-18.00 tirsdag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.