Døde mink tabt på vejene: Lastbilchauffør sigtet
Lørdag tabte en lastbil mink fra Thy og til Randers Syd
Opdateret 17. maj 2022 kl. 09:02
NORDJYLLAND: En lastbil på vej fra Thy og til Daka tabte lørdag en stribe døde mink, der var til gene for trafikanterne på Motorvej E45 i sydgående retning mellem tilkørslen ved Haverslev og frakørslen ved Randers Syd.
Herudover var der formentlig også tabt døde mink på hovedvejen fra Aggersund og til Aars og ud til Haverslev.
- Vi fik det første opkald klokken 18.51 og siden fik vi en del meldinger om mink, fortæller vagtchef ved Nordjylland Politi, Karsten Højrup Kristensen.
Søndag morgen oplyser politiet, at der i Nordjylland var blevet tabt 18 mink, som måtte fjernes af Falck-folk i beskyttelsesudstyr.
Kl. 00.40 natten til søndag var oprydningsarbejdet færdigt.
Chauffør sigtet
Lastbilchaufføren, der har tabt de døde mink, er blevet fundet ved Daka syd for Randers.
Det er Østjyllands Politi, der tager sig af ham, forklarer Karsten Højrup Kristensen.
- Han bliver sigtet for ikke at have sikret sig, at lasten var forsvarlig sikret, oplyser vagtchefen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.