Doris skal hjem

Forestil dig at du en helt almindelig formiddag går derhjemme, da det ringer på døren. Udenfor står en person fra kommunen og to politibetjente, der venligt, men bestemt siger, at du skal følge med på en lille tur. Du siger nej, men du bliver ført ud i en ventende bil, og siden har du ikke været hjemme.

Nej vel? For sådan foregår det jo ikke i Danmark.

Desværre viser 81-årige Doris Marie Pedersen fra Tversteds historie noget andet. I dag fortæller NORDJYSKE, gennem hendes datters oplevelse af sagen, at jo, sådan kan tingene åbenbart godt foregå, i hvert fald hvis du er ældre. Det virker helt urimeligt, hjerteskærende og næsten nordkoreansk at anbringe en ellers frisk 81-årig kvinde på et plejehjem på baggrund af nogle løse anmeldelser mod hendes datter.

Ældrepleje abon

81-årige Doris kæmpede imod, da hun blev hentet af politiet: - Vi skal på en hyggelig køretur

---

Det fremgår af historien at politi, kommune og sundhedspersoner nu har travlt med at sende aben videre, når det kommer til, hvem der traf beslutningen om at ”tvangsfjerne” Doris Pedersen. Ingen har åbenbart lyst til at tage det ansvar på sig nu, og det forstår man jo godt, når sagen ses i bakspejlet. Men uanset hvem det var, må systemet skynde sig at få rettet op på den indlysende fejltagelse, det var at rykke ud med patruljevogn til Tversted den søndag og proppe Doris ind i patruljevognen mod hendes vilje.

En undskyldning kunne også være på sin plads. Ikke mindst til datteren Annemarie Pedersen, som systemet burde rose for at tage sig godt af sin mor og spare samfundet for en dyr plejehjemsplads. I stedet er hun i denne sag blevet verfet væk og beskyldt for at have udøvet vold mod sin mor.

Man må samtidig krydse fingre for, at der ikke var en sammenhæng imellem den sygdom, som sendte Doris Pedersens på sygehus nogle dage senere, og tvangsanbringelsen på plejehjemmet - det ville gøre sagen endnu mere tragisk, end den er i forvejen. Og så kan Hjørring Kommune passende sætte en intern undersøgelse i gang for at finde ud af, hvem der har konstrueret Doris Pedersens ansøgning om at komme på plejehjem. Den har hun nemlig ikke selv hverken skrevet under på eller sendt ind.

Tilbage er der kun at håbe på, at Doris Pedersen snart er frisk nok til at vende hjem til sin elskede lejlighed – og datter – i Tversted. At man fra myndighedernes side er ordentlige nok til at indse, at der er sket fejl.

Doris skal hjem.

Hvis systemet altså vil slippe hende.