Pas på hunden: Flere firbenede venner bliver til fjender
Politiets dyreværnssektion i Nordjylland modtager langt flere sager om hundebid end tidligere år

Politikommissær Henrik Jensen opfordrer folk, der køber hund, til at tjekke sælger og hund grundigt før en handel gennemføres. Foto: Martin Damgård
NORDJYLLAND:Antallet af dyreværnssager omkring hundebid - både på mennesker og andre hunde - har været drastisk stigende fra år 2020 til 2021. Det fortæller politikommissær Henrik Jensen fra dyrevelfærdsenheden ved Nordjyllands Politi.
- Vi har i 2021 modtaget og behandlet 60-70 sager mere end i 2020, så det samlede antal hundesager i Nordjylland er nået op på hele 306 sager, oplyser Henrik Jensen.
Det svarer til en stigning på 25 til 30 procent.
Og en stor del af stigningen skyldes sager om hundebid, forklarer politikommissæren.
- Sidste år fik vi i det hele taget mange hundesager og rigtig mange af dem var bidesager - altså sager, hvor en hund har bidt et menneske eller en anden hund, lyder det fra Henrik Jensen.
Hvis der er tale om såkaldte skambid - altså med alvorlige skader på de bidte hunde eller mennesker - så er konsekvensen, at politiet pålægger ejeren, at den bidende hund kræves aflivet.
- Også dem havde vi en hel del af sidste år, siger Henrik Jensen, der ser med bekymring på stigningen i antallet af sager med hundebid.
Han angiver dels coronapandemien og folks ønsker om at få hund i den sammenhæng, dels folks kendskab til dyrevelfærdsenheden og derudover yderligere en grund til de mange flere sager om specielt bidende hunde.
Ifølge Henrik Jensen er der mange tusinde hunde flere rundt om i hjemmene som følge af coronapandemien.
- Under coronapandemien havde internaterne stort set ikke hunde. Når der kom en hund ind, så var den hurtigt videre til nye ejere. Nu begynder internaterne at få hunde ind igen. Der kommer et efterslæb, hvor folk finder ud af, at hundene både skal trænes og plejes, og det er de måske ikke helt så interesserede i. Så bliver hunden afleveret på et internat, fordi folk ikke har undersøgt, hvad konsekvensen af at få en hund er, forklarer Henrik Jensen.
Han er også bange for, at mange af de nytilkomne hunde ikke nødvendigvis er avlet i de bedste hjem.
- Og så har vi jo kunnet se, at der er importeret en masse hunde fra udlandet. De hunde har ikke nødvendigvis fået opfyldt deres fysiologiske behov. Derfor risikerer køberne også at få hunde, der ikke er psykisk der, hvor de burde være, forklarer politikommissæren.
Han beretter om sager, hvor en hundeejer f.eks. har købt en fransk bulldog, og så går der få dage, før en dyrlæge kræver hunden aflivet.
- Så ringer folk til os og beder om hjælp til at få pengene tilbage for hunden. Men det kan jo være svært for os at hjælpe, når de så forklarer, at en Audi er kommet ind på en rasteplads, hvor de nye ejere så har fået smidt hunden ind på forsædet, når den var betalt, og så er sælgeren ellers forsvundet igen, lyder det fra politikommissæren.
Hans opfordring er derfor klar:
- Lad være med at hige så meget efter at få en billig hund. Køb nu de steder, hvor avlerne overholder spillereglerne til punkt og prikke. Så kan det godt være, du skal give en tusse mere for hunden, men så gælder købeloven, og Dansk Kennel Klub kan også komme efter avleren.
Henrik Jensen oplyser, at dyrevelfærdsenheden har hjulpet købere med at få deres penge for købet af en hund igen - også i enkelte sager med udenlandske avlere. I Danmark er konsekvensen klar.
- Hvis ikke avlerne makker ret, så kontrollerer vi dem igen og igen, og det kan jo være svært at sælge hunde, hvis politiet jævnligt holder i deres kennel, lyder det lakonisk fra politikommissæren.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.