Lægeklinikker får reprimande - tvang borgere til flere konsultationer
15 lægeklinikker har brudt reglerne, konstaterer Region Nordjylland
Opdateret kl. 11:54
Når du opsøger din læge, må du godt spørge om flere sundhedsproblemer ved samme konsultation.
Det fremgår af regionernes overenskomst med de praktiserende læger, men den overenskomst har 15 lægeklinikker i Nordjylland brudt. Derfor har nu 15 klinikker nu fået en reprimande fra regionen, skriver tv2nord.dk.
Frist til 7. februar
Region Nordjylland har tjekket 150 nordjyske lægeklinikkers hjemmesider. Og på 15 af dem står, at patienter kun må komme med én problematik pr. konsultation.
Det er i strid med regionernes aftale med de praktiserende læger, og derfor har de 15 klinikker fået besked på at ændre ordlyden på deres hjemmesider inden 7. februar. Ellers vil regionen indbringe sagen for Samarbejdsudvalget for almen praksis.
Besked til alle klinikker
Samtidig får alle 150 privatpraktiserende lægeklinikker i Nordjylland besked om problemet.
- Det står ret klart i overenskomsten, at man ikke kan stille krav om, at man kun må have én ting med, siger Carsten Haugaard Kvist, praksischef for det Nære Sundhedstilbud i Region Nordjylland, til TV2 Nord.
156 kr. pr. konsultation
Ifølge overenskomsten modtager læger en gennemsnitspris på 156,39 kroner per konsultation uanset længden og antal problemstillinger.
- Det er den samlede økonomi, vi skal kigge på. Det giver nogle irriterende stopklodser for, hvor mange problemer vi kan løse på 156,39 kroner om dagen. Det giver desværre nogle barrierer, siger Charlotte Lønskov Jensen, formand for de praktiserende lægers organisation i Nordjylland, PLO Nordjylland, til tv-stationen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.