Efter 20 års nedtur går det pludselig frem: Kan du gætte den nordjyske topscorer?

Ny tendens overrasker - sted med størst fremgang overrasker endnu mere

De glade historier om unge familier, der trodser urbaniseringen og finder lykken på landet, er ikke længere undtagelser, der bekræfter reglen. Billedet er fra Skyum i Thy, der er blomstret op, efter flere unge familier er flyttet til. <i>Foto: Martin Damgård</i>

De glade historier om unge familier, der trodser urbaniseringen og finder lykken på landet, er ikke længere undtagelser, der bekræfter reglen. Billedet er fra Skyum i Thy, der er blomstret op, efter flere unge familier er flyttet til. Foto: Martin Damgård

NORDJYLLAND:Flugten fra "bøhlandet" er en nagelfast kendsgerning, men i år er en lang og trist kurve knækket: Indbyggertallet i landdistrikterne er vokset. Nogle steder mere end andre, men det er ikke en lokal tendens - den er landsdækkende.

- Jeg har ikke selv haft kig på de tal. Jeg er egentlig ikke overrasket, men det er markant, siger seniorforsker og ekspert i bosætning, Helle Nørgaard fra Aalborg Universitet.

Hvis man synes, knækket på kurven ser ubetydeligt ud, kan man sammenligne med befolkningsfremgangen i Aalborg, som er en af de byer i hele landet, der vokser mest. Aalborg by er vokset med 643 personer i forhold til sidste år.

På landsplan skal vi tilbage til 1999, i Nordjylland kun til 2002, for at finde sidste gang, der var sorte tal på bundlinjen i landdistrikternes indbyggerregnskab.

Frederikshavn Kommune har gennem en årrække oplevet en markant fraflytning, og også i år er det samlede indbyggertal i kommunen faldet med 161 personer. Alligevel sætter Frederikshavn sig på den største procentuelle stigning i landbefolkningen i Nordjylland (nr. 13 på landsplan), og det kommer fuldkommen bag på borgmester Birgit Hansen (S).

- Hvor dejligt! Det vidste jeg ikke, udbryder hun.

Frederikshavns borgmester Birgit S. Hansen (S).

Frederikshavns borgmester Birgit S. Hansen (S).

Borgmesterens børn er vokset op på "bøhlandet", men hun og hendes mand flyttede for et par år siden ind til Sæby.

- Børnene var flyttet hjemmefra, og der skulle altid kalkes og ordnes ting. Det var en kæmpe kvalitet, da vi var unge og stærke, men nu må vi prioritere den tid, vi har, så vi ikke altid skal knokle. Men hold da kæft, hvor vi savnede det i lang tid. Der er er så lækkert, og som min mand siger: Man kunne stå op og gå nøgen rundt og klø sig, forklarer hun grinende.

Er det konjunkturerne?

Birgit Hansen mener, det handler om konjunkturer: Når krisen kradser rykker vi sammen i byerne, og når det går bedre flytter vi ud igen. 

- Selv om vi er meget bevidste om, hvad vi kan gøre for oplandet til vores hovedbyer, kan vi hverken tage æren eller tæskene for fremgangen, men dejligt er det, siger borgmesteren.

På landet er et vidt begreb - men ikke her

  • "På landet" er i daglig tale et meget elastisk udtryk, men i statistisk sammenhæng er landdistrikterne et helt klart begreb:
  • Landdistrikterne er de områder i en kommune eller landsdel, der ligger uden for byerne.
  • Byer er samlede bebyggelser med mindst 200 indbyggere.
  • De mindste landsbyer med under 200 indbyggere har ikke bystatus, men er - i statistiskkerne - en del af landdistrikterne.

At konjunkturerne spiller ind på, om vi bosætter os i byen eller på landet, bekræfter eksperter, men det rokker ikke ved, at de nordjyske landdistrikter samlet set har haft 20 års konstant nedgang, også under opsvinget forud for finanskrisen.

Er det corona'en?

Man kan næsten ikke lade være med at tænke på, om det er pandemien, der har fået flere til at længes ud på landet.

- Corona har måske nok givet en trang til at komme et sted hen, hvor der er højere til loftet og mulighed for at arbejde hjemmefra, men vi kan ikke se det præcist. Det kan også være en kombination af flere ting. Børnefamilier ser landdistrikterne som ideelle rammer for opvækst og familieliv, siger seniorforsker Helle Nørgaard.

Helle Nørgaard er seniorforsker og ekspert i kulturgeografi ved Aalborg Universitet. Privatfoto

Helle Nørgaard er seniorforsker og ekspert i kulturgeografi ved Aalborg Universitet. Privatfoto

Hun er ikke direkte overrasket over at der pludselig er fremgang.

- Vi har også set en bevægelse mod de mindre byer, og selv om der stadig flytter flere fra end til land- og yderkommuner, er de på vej til at være i balance.

Men hvis kriser får os til at stimle sammen i byerne, kan udviklingen vel sagtens hurtigt vende igen?

- Jeg er ikke fremtidsforsker, men vi er i gang med at undersøge, hvad den nuværende krise kommer til at betyde. Der er en survey på vej ud til et repræsentativt udsnit af befolkningen, så vi har ikke svarene endnu, forklarer Helle Nørgaard.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.