Efter vild debat om aflivning eller ej: Her er, hvad en politihund lærer, og hvad den skal kunne

Men havde hunden ikke fundet kvinden, var hun med stor sandsynlighed død af kulde. 

Den megen debat om eftersøgningen gik på, om hunden blot havde snappet ad kvinden og ikke bidt. 

En anden del af den til tider noget heftige diskussion gik også på, om politiet ikke kunne have gjort brug af såkaldte beredskabshunde eller redningshunde, der udelukkende er trænet til eftersøgninger.

Politiet var selv inde over med en undersøgelse af kvinden og biddet og en vurdering af, om politihunden skulle aflives. Konklusionen blev, at det skulle hunden ikke.

Leder af hundesektionen ved Nordjyllands Politi politikommissær Casper Jacobsen vil ikke kommentere den konkrete sag, men vil gerne forsøge at beskrive, hvordan man arbejder med udvælgelse og træning af de i alt 28 politihunde, der arbejder hos Nordjyllands Politi.

- Vores patruljehunde er kombihunde, der har mange opgaver - heraf er en af dem humanitære eftersøgninger. Hundene skal med andre ord kunne bruges til meget forskellige politiopgaver: de fanger gerningsmænd, de søger gerningssteder, de søger nedgravede ting, og de deltager altså også i humanitære eftersøgninger, som naturligvis er en kerneopgave, forklarer Casper Jacobsen og besvarer dermed også spørgsmålet om brug af redningshunde.

- Redningshunde  er kun uddannet til en ting, og helt firkantet så er det jo også et spørgsmål om økonomi. Politiet har langt mere ud af en hund, der kan mange forskellige ting og ikke bare humanitære eftersøgninger, konstaterer politikommissæren.

Når en politihund finder en person i en hvilken som helst slags eftersøgning, så skal den sætte sig og gø for at tilkalde sin hundefører. Der kan ofte være lang afstand mellem hunden, der afsøger større områder, og hundefører.

- At gø er for hunden en besked til sin fører om, at den har fundet noget. "Kom og se, hvad jeg har fundet", lyder det fra Casper Jacobsen.

Han forklarer, at hunden ofte vil sidde meget tæt på den fundne person eller måske en jakke, som den forsvundne person har mistet undervejs.

- Samtidig er det hundens opgave at passe på det fundne. Er det en person, der forsøger at stikke af eller slå ud efter hunden, så er hunden trænet til at standse vedkommende. Og det vil kunne ske ved et bid, siger han og fastslår, at der i politisammenhæng ikke skelnes mellem at snappe eller bide.

- Vores hunde trænes i at bide. Vi sonderer heller ikke mellem at bide eller bide hårdt. De lærer at bide. Og det gør de typisk, hvis folk slår eller sparker ud efter dem, eller hvis en person, som hunden bevogter,  forsøger at gå fra det sted, hvor vedkommende er blevet fundet. Ellers nøjes de med at give hals, lyder det.

En politihunds uddannelse er lang og sine steder intensiv.

- Vi har et samarbejde med nogle kenneler, der opdrætter schæfere. Vi bruger kun schæfere til patruljehunde. Dem har vi de bedste erfaringer med - både hvad angår træningen af dem og senere ved brugen af dem på opgaver, konstaterer Casper Jacobsen.

Hundesektionen ved Nordjyllands Politi

• Chef for hundesektionen, Nordjyllands Politi: politikommissær Casper Jacoben
• Fagkoordinator er Jesper Beck, og der er tre træningsledere.
• 28 politihunde og betjente i alt - 26 er patruljehunde, mens to er narkohunde.
• 6 gruppe 1 hunde
• 9 gruppe 2 hunde 
• 6 gruppe 3 hunde
• 5 ikke godkendte hunde
• En hund har udover sin gruppering speciale i søgning på vand, en er indtrængningshund, og to er uddannet nedgravningshunde.

Nordjyllands Politi

Hvalpene bliver valgt tidligt, og allerede i en alder af syv uger skal de gennem en hvalpetest, hvor de udsættes for miljøer med forskellige - og nogle gange overraskende - lyde. Man afprøver, om hvalpene er legesyge, vil de fange en klud, man vifter foran dem og så videre. De bedømmes ud fra en karakterskala og sættes herefter sammen med en hundefører, og fra de er otte uger gamle, er hvalpene med i alt, hvad hundeføreren foretager sig - både arbejdsmæssigt og privat.

Efter et halvt år kommer den første stopprøve. Hvalpen mentaltestes, og det er knald eller fald. Kan hunden tåle at blive overrasket, kan den forstå trusler, kan den klare lyde som f.eks. skud, kan den begå sig socialt i en menneskemængde uden at reagere voldsomt og har den stadig lysten til leg?

Frem mod den prøve er hunden trænet i fremmede og masser af forskellige miljøer - eksempelvis i en lufthavn eller på et skib.

- Eller i Fårup Sommerland, som vi bruger meget til træningen, lyder det fra politikommissæren.

Der er kun én person i politiet i hele Danmark, der har til opgave at vurdere de nye hunde, og hans afgørelse er definitiv.

- Jeg er dog som udgangspunkt altid med, når det er nordjyske hunde, og er en hund på vippen, tager vi en dialog og foretager herefter vurderingen sammen, forklarer Casper Jacobsen.

Og selv om der allerede i en alder af bare et halvt år er brugt mange ressourcer på en hund, så bliver der kasseret en del på det stadie - senest tre ved en prøve i Nordjylland.

Herefter går den intensive træning i gang. Hunden kører med på patruljer, den får bidetræning, den lærer forsvar af sig selv og sin fører, den skal lære bevogtning, og den skal lære yderligere om at gå spor - både i by og natur.

- Det er et intensivt forløb, og inden for det kommende halve til hele år skal den være klar til godkendelse til gruppe 3-hund, forklarer lederen af hundepatruljen. 

Gruppe 3-hunde bruges ikke til humanitære eftersøgninger, men kun til indsatser mod gerningsmænd, at gå spor, foretage rundering og derefter sætte sig og gø, når en gerningsmand er fundet.

- Hunden skal også kunne foretage et stop af en person, hvis vedkommende forsøger at løbe fra politiet, siger Casper Jacobsen.

Derefter må der maksimalt gå et år, før en hund igen skal til "eksamen" - mønstres til gruppe 2-hund.

Det indebærer yderligere træning og herefter kan hunden deltage i humanitære eftersøgninger - altså forsvundne personer, søgning på gerningssteder efter genstande - det kunne være en kølle efter et slagsmål eller en tabt taske efter et tyveri. Det kunne også være en genstand, en gerningsmand har kastet fra en bil under en flugt. Hundene bliver også testet i at finde ting og personer på større afstande eller ting, der har ligget eller været væk i en længere periode.

- Gruppe 2-hundene mønstres mindst en gang årligt af mig. Når en hund har været mønstret to gange, kan der foretages en vurdering, om hunden og hundeføreren er egnet til at arbejde videre mod et speciale som eksempelsvis gruppe 1, forklarer Casper Jacobsen.

Det sker typisk, når hundene er i alderen tre et halvt til fire år gamle. 

Det kan være som gruppe 1-hunde eller som specialister i søgning på vand, som specialist i at søge efter nedgravede genstande eller mennesker eller som indtrængningshunde. Den enkelte hundefører kan komme med sine ønsker, og når en hund af fører og Casper Jacobsen er vurderet klar til at komme i en af kategorierne, så intensiveres træningen mod det speciale, der er valgt for hunden.

Gruppe 1-hunde skal kunne alt fra de tidligere grupper plus søgning på ældre gerningssteder efter f.eks. hår, blod eller andre biologiske spor. Hundene skal markere det fundne og må ikke slikke på det for ikke at risikere at "forurene" eventuelle spor.

Og gruppe 1-hundene bliver brugt til de grove sager som voldtægter, vold og drab.

Hundene skal nu også kunne finde et gerningssted på større afstande ført i en sporline - en omkring 20 meter lang hundesnor. De skal også kunne opsnuse kastede gerningsvåben, maskering fra f.eks. røverier eller tyvekoster, der er af ældre dato, smidt fra en flugtbil.

De tests, som hundene udsættes for, varer for gruppe 2-hunde i et par timer, mens det er det dobbelte for gruppe 1-hunde, så koncentration er et must. 

- Gruppe 1-hunde mønstres én gang årligt,  og alle hunde uanset gruppering er på kurser regelmæssigt alt efter alder og deres niveau. Det foregår på politiets hundeskole i Farum. Så vi gør alt for, at vores hunde og vi selv er helt skarpe på, at de kan det, de skal under hele deres virke som politihund, forsikrer Casper Jacobsen.

Hvornår en politihund er for gammel og skal stoppe sit virke hos politiet, er meget individuelt.

- Det beror på, at de består deres tests, men derudover på en vurdering fra hundeføreren, mig og evt. en dyrlæge, hvis der er noget fysisk i vejen med en hund. Vi bruger dem ikke mere, når de ikke kan bidrage til politiets arbejde, forklarer politikommissæren.

- Men det er en livsstil at være hundefører. Og der investeres enorme ressourcer - både økonomisk og menneskeligt - i politihundene. Jeg er nok mere sammen med min hund, end jeg er med mit barn, så jeg er - ligesom mine kolleger - helt sikker på, at min hund kun handler på den måde, den er trænet til, konkluderer Casper Jacobsen ovenpå de heftige debatter om politihundenes gøren og laden i forbindelse med eftersøgningen af den 32-årige udviklingshæmmede kvinde i Tranum i sidste uge.