Tyverier

Figurer fra gravsted forsvandt, men nu er der nyt: - Jeg er blæst helt bagover

Maria Beermann var fortvivlet, da figurer i sidste uge forsvandt fra hendes søns gravsted i Hirtshals. Nu er der godt nyt.

Maria Beermann kunne i sidste uge konstatere, at værdifulde figurer var forsvundet fra hendes søns gravsted. 
Maria Beermann kunne i sidste uge konstatere, at værdifulde figurer var forsvundet fra hendes søns gravsted.  Arkivfoto: Bente Poder

Opdateret kl. 15:50

- Jeg er blæst helt bagover af det her. Sådan lyder det fra Maria Beermann fra Hirtshals, efter at seks figurer i sidste uge pludselig var forsvundet fra hendes søn Nikolajs gravsted ved Hirtshals Kirke. 

Hun besluttede at udlove en dusør på 500 kroner, men så gik det stærkt. 

- Det er helt vildt! Opslaget på facebook er blevet delt 5000-6000 gange, og folk har bidraget til dusøren, så den mandag var nået op i over 6000 kroner, fortæller Maria Beermann. 

 Mandag ville Maria Beermann lave endnu et opslag, men blev i det samme kontaktet af en person, der vidste besked om de forsvundne figurer. 

- Jeg har fået figurerne tilbage. Jeg vil ikke sige så meget om det. Personen, der vidste besked er et sårbart og godt menneske, og det er ikke gjort i ond mening. Vedkommende har sagt, at dusøren vil blive brugt til at hjælpe andre sårbare mennesker, så alt er godt, fortæller Maria Beermann. 

Maria Beermann mistede sin søn Nikolaj i 2021.  Arkivfoto: Bente Poder

Hendes søn Nikolaj Beermann blev i 2021 dræbt i en tragisk bilulykke i Hjørring. Siden har familien gjort meget ud af at udsmykke Nikolajs gravsted i hans ånd. Ud over figurerne ligger der bl.a. også energidrikke på gravstedet. De er imidlertid også tidligere blevet stjålet fra gravstedet. 

- Der er selvfølgelig mange, der undrer sig over den måde, vi har valgt at lave gravstedet på, men det er sådan vi vil have det, og vi er sikre på, at det er i Nikolajs ånd. 

- Figurerne har en kæmpe betydning. Dem har han fået af sin mormor til fødselsdag og jul, fortæller Maria Beermann, der sender stor taknemlighed til alle dem, der var med til at dele efterlysningen af figurerne. 

Figurerne er nu tilbage på Nikolajs gravsted privatfoto

Maria Beermann understreger, at figurerne som sådan ikke har stor økonomisk værdi, men de har en stor personlig værdi for familien. 

Maria Beermann fortæller, at der nu vil blive lavet en form for sikring af tingene på Nikolajs gravsted.  

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden