Penge

Nordjysk kiosk gør heldig kunde til millionær

26 millioner var den samlede gevinst for fire lottospillere, hvoraf en af spillerne formentlig er nordjyde

PR-foto, Danske Spil

Opdateret kl. 09:03

Nogle gange kan livet tage en drejning på få år, uger, måneder eller dage.

I lørdags var der for fire danskere tale om en enkelt aften.

26 millioner var nemlig den samlede gevinst for fire lottovindere, der lørdag aften blev trukket, hvoraf en af spillerne formentlig er nordjyde.

I hvert fald var lottokuponen købt i Spilleboxen, som er en kiosk i Nykøbing Mors.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Nordjyden måtte dog "nøjes" med en enkelt million, ligesom en anden vinder af Millionærchancen måtte.

De to andre heldige vindere kunne til gengæld dele de resterende 24 millioner ligeligt mellem sig.

Har du endnu ikke tjekket din kupon, bør du nok gøre det i en fart. 

Danske Spil har nemlig endnu ikke talt med vinderne, men ønsker dem stort tillykke.

Gå til relaterede emner

Forsiden