Flere uheld på motorvej efter særligt vejrforhold

Morgentrafikken på E45 forstyrret af flere sammenstød. - Vi skal lige vænne os til det, siger vagthavende

Gråvejr og regn i Vendsyssel giver dårligere sigtbarhed, og så bliver det for alvor farligt for bilisterne at køre for tæt på hinanden. <i>Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix</i>

Gråvejr og regn i Vendsyssel giver dårligere sigtbarhed, og så bliver det for alvor farligt for bilisterne at køre for tæt på hinanden. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

NORDJYLLAND:Morgentrafikken på E45 Nordjyske Motorvej blev to gange i morgentimerne forstyrret af sammenstød. Og begge gange tyder det på, at bilisterne kørte for tæt på hinanden, oplyser Poul Fastergaard, vagthavende ved Nordjyllands Politi.

- Nu har vi i længere tid været vant til dejligt tørre veje og god sigtbarhed. Nu vågner vi op til gråvejr og regn, og det giver altså bare dårlig sigtbarhed på motorvejen, når vandet bliver hvirvlet op, konstaterer vagtchefen.

Mandagens første uheld på E45 skete i nordgående retning nær Svenstrup kl. 7.46, hvor en bilist kørte op i den forankørende.

- Der var ikke på noget tidspunkt spærret, men det gav selvfølgelig lidt trafikalt bøvl. Den ene part kunne køre videre, mens den anden part er kørt til tjek på skadestuen.

Ikke længe efter uheldet ved Svenstrup var tre biler involveret i et sammenstød ved Hobro mellem afkørslerne 34 og 35. 

- Heller ikke det var alvorligt, oplyser vagtchefen.

I forbindelse med oprydningen efter uheldet var der kun et spor åbent i sydgående retning.

I takt med at efteråret sætter ind er hans råd til bilisterne, at de finder de gode trafikvaner frem og holder god afstand til de øvrige trafikanter.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Borgmesteren var med, da Søren Thorst betalte 1765 kroner for øl, cider og drinks
Luk