Fodbold

Gense pressemødet: DBU udtaler sig i kølvandet på Eriksen-kollaps

Sidste nyt om den danske landsholdsstjernes tilstand

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 16:47

Dansk Boldspil-Union giver en digital pressebriefing. Det starter kl. 15. Det er uklart, hvem der deltager i pressemødet, men du kan følge med her:

Fra hele verden er det strømmet til med sympatitilkendegivelser fra fans, fodboldspillere og fodboldforbund efter den danske landsholdsstjerne Christian Eriksens dramatiske kollaps lørdag aften i Parken i EM-opgøret mod Finland.

Her fik den 29-årige dansker hjertemassage og har siden været indlagt på Rigshospitalet.

Søndag har DBU meddelt på Twitter, at der har været dialog med Christian Eriksen, der har sendt sine holdkammerater en hilsen. Hans tilstand er stabil, og han forbliver indlagt for at få foretaget yderligere undersøgelser.

Det øvrige landshold og staben omkring det har søndag fået krisehjælp, oplyser DBU på Twitter.

Gå til relaterede emner

Forsiden