Den skæve kulturstøtte

Forskelsbehandling af værste skuffe: Udvis dog lidt mod, kulturminister

Tænk, hvis én børnehave kunne ansætte ti pædagoger, mens en børnehave i den anden del af landet kun havde råd til én. Det lyder helt ude i hampen, men det er ikke desto mindre virkeligheden, når det handler om statsstøtte til kulturen.

At kulturlivet skriger på tilskud, ømmer sig over salami-besparelser og føler sig overset i forhold til andre dele af samfundet, er der intet nyt i. Kultur kommer nemt til kort, når man i en kommune skal vælge mellem tilskud til et kunstmuseum og fx bedre bemanding i en daginstitution, og kulturinstitutioner har altid kæmpet med en opfattelse hos nogle af, at kultur er flødeskum på toppen af samfundslagkagen: Lækkert og velsmagende, men ikke en del af samfundets bærende fundament på linje med sundhedsvæsen eller socialt sikkerhedsnet.

Diskussionen er vanskelig og svær at tage i nogle tilfælde. Til gengæld er den ens for alle.

Men er man samtidig en kulturinstitution med omdrejningspunkt i Nordjylland, rammes man af en geografisk skævvridning i den del af støtten, der kommer direkte fra staten, der er så himmelråbende, at den gængse fordelingspolitiske debat blegner.

Et enkelt eksempel: I 2019 fik Kunsten i Aalborg 2,5 mio. kroner i driftsstøtte fra staten. Samme år fik Arken i Ishøj i omegnen af 31 mio. kroner fra staten, hvilket er langt over ti gange så stort et beløb. Himmelråbende, uforståeligt og urimeligt. Til gengæld har det været sådan i mange år, og når politikere og andre har påpeget det, er argumentet netop det: At det er "historisk betinget".

Men historien kan højst være en forklaring, ikke et argument for den skæve fordeling af statsstøtte. Man kan jo teste argumentet ved at føre det over i en branche: At en nordjysk børnehave havde råd til at ansætte ti gange så mange pædagoger som en københavnsk - nej, vel?

Alligevel har rådmand i Aalborg Mads Duedahl og andre politikere uden for hovedstadsområdet i årevis råbt uden at blive hørt, du kan læse hans rystende frontberetning på nordjyske.dk her. Det er ikke blot uforståeligt, men utilstedeligt, at kulturministeren for hele Danmark ikke griber ind.

Et sted at starte kunne jo være at få undersøgt og analyseret statsstøtten til kulturlivet, så både politikere og aktører talte ud fra evidens og data, i øvrigt samme metode som bruges inden for idrætslivet. På den måde kunne debatten bygge på fakta i stedet for synsninger og geografiske tilhørsforhold.

Det kræver mod at tage noget fra nogen, og det vil givetvis føre utilfredshed og kritik med sig, hvis kulturinstitutioner i hovedstadsområdet skal skære ned eller hvis pengene skal findes på de kommunale budgetter. Men det kan ikke være svært at tage den rigtige beslutning, når den er så indlysende, som det her er tilfældet.

LÆS MERE OM DEN SKÆVE FORDELING HER

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.