For eksempel har nordjysk baserede Norlys lige købt den danske afdeling af Telia for over seks milliarder kroner. 

Men er den slags virkelig meningen med et forbrugerdrevet andelsselskab, som reelt er ejet af forbrugerne? Spørgsmålet bliver rejst af lektor og ph.d. Mogens Sparre fra institut for kultur og læring på Aalborg Universitet.

Han er en af landets absolut førende eksperter i andelsbevægelsen og har kastet sig ud i et opgør med landets elselskaber, som han anklager for at være udemokratiske og ude af takt med deres reelle ejere. Og noget tyder på, at Aalborg-forskeren har ramt en viral kilde til diskussion. 

144.000 læste hans kommentar til en Nordjyske-artikel om lønninger i Norlys: "Kære politikere. Hvornår indser I, at liberaliseringen af el-markedet er en katastrofe for vores samfund?"

- Der er ingen, der har kontrol over disse selskaber mere. De kaster milliarder til højre og venstre. Pludselig finder direktøren ud af, at vi skal sende en masse penge til Røde Kors. Hvem har besluttet dét, siger Mogens Sparre.

Ifølge Aalborg-forskeren er problemet, at energiselskaberne er blevet for store til at være andelsselskaber. Derfor burde de "slå sig selv ihjel". 

- Når demokratiet spiller fallit, når organisationen er blevet for stor til den demokratiske indflydelse, nytter det ikke noget, at vi sejler videre og lader som om, at det er et demokrati. Så får vi det, der sker nu. Herreløse formuer, der flyder rundt. Uden reel kontrol, siger Mogens Sparre.

Han mener, at selskaberne burde blive omdannet til aktieselskaber, hvor der er aktionærer til at kontrollere selskabet. Som det er nu, skal bestyrelsen forestille at holde øje med direktionen, men ifølge forskeren sker det ikke.

Formand i Norlys hævede 740.000 i honorarer i 2022

Nordjyske fortalte i foråret om Norlys-bestyrelsens løn, hvor det fremgik, at formand Jens Erik Platz hævede 740.000 kroner i honorar og diæter i 2022 - plus mad til møderne. 

De 27 andre bestyrelsesmedlemmer hævede fra cirka 200.000 kroner til en halv million kroner.

- Hvis du er en dygtig leder i et stort andelsselskab, sørger du for, at dem omkring dig får et hold-kæft-bolsje. De skal have så tilpas mange penge, at de ikke saver grenen over. Og så kan man stort set drive sin virksomhed, uden at der er nogen reel kontrol og uden, at der er nogen, som brokker sig, siger Mogens Sparre.

Han minder samtidig om, at seneste vinters meget svingende elpriser slap et hidtil uset monster løs, hvor et selskab - i selskabet, der producerer el - spekulerer vildt i priserne på el.

- De ejer alle værdikæderne, og alligevel sidder de og laver trading. Men der er vandtætte skotter, siger de så. Ja, ok. For mig svarer dét til at tro på nisser. 

Mogens Sparre er en utraditionel universitetslektor. Uddannet smed, mange år som maskinmester og en midaldrende mand, før han kom ind på det akademiske spor.

Efter eget udsagn er han den eneste underviser på Aalborg Universitet uden en studentereksamen. 

Måske af samme grund er han heller ikke en helt almindelig forskertype. Han kalder sig aktionsforsker og med den tilgang i rygsækken lod han sig vælge til  repræsentantskabet i Norlys a.m.b.a. for at forsøge at skabe ændringer indefra i andelsselskabet. 

Til repræsentantskabsmødet stillede han også op til bestyrelsesvalget for første gang med syv stemmer og "et bragende nederlag" til følge.

Om det er Mogens Sparres lidt skæve tilgang til en akademisk karriere, der er blevet springbræt til opgøret med elindustrien, er uklart. Men engagementet stikker dybt, og ud over det nylige valg til repræsentantskabet i Norlys kaster han på et tidspunkt i den nærmere fremtid en bog om andelsbevægelsen på gaden.

Og selvfølgelig har Mogens Sparre også en skarp udmelding, når det kommer til Norlys' seneste investering - opkøbet af  Telia Danmark. Et opkøb, der kostede ejerne - og dermed ikke mindst mange af de nordjyske forbrugere af strøm - 6,25 milliarder kroner. 

- På den måde mister aktionærerne jo indflydelse over Telia. Og det er noget skrammel. Du har ingen indflydelse over dine midler længere. Du kan ikke sælge dine aktier. Jeg kan ikke sælge min stikkontakt. Og der er ingen kontrol længere, siger han.

- Et kæmpe konglomerat, der laver alverdens ting

Han slår fast, at det aldrig har været ideen med andelsselskaber, at de skal være kæmpe koncerner.

- Det der er skabt her er et kæmpe konglomerat, der laver alverdens ting. Og det har aldrig været ideen med et andelsselskab, at man skal bygge imperiekoncerner. Og det har heller aldrig været meningen, at de skal puge penge sammen, siger Aalborg-lektoren. 

Han synes selv, at han har en konstruktiv idé til, hvordan pengene kunne bruges i stedet.

- Hvad der ville ske, hvis vi lavede Norlys om til et aktieselskab, og vi samtidig lagde alle de frie midler over til en fond, som skulle skabe en grønnere planet for os? Det kunne være sjovt. I stedet for at bygge store paladser, siger Mogens Sparre. 

Aalborg-forskeren henviser dermed til Norlys' kommende kæmpebyggeri til 700 medarbejdere på en af Nordjyllands dyreste beliggenheder - på havnefronten i Aalborg. Og når talen falder på selskabets store armbevægelser, er det samtidig nærliggende at nævne direktørens løn. Topchefen i Norlys, administrerende direktør Niels Duedahl, tjente i 2022 8,6 millioner kroner, hvilket undrer Mogens Sparre set i relation til, at der er tale om en direktør i et andelsselskab.

- Niels Duedahl vil jo også så gerne selv sammenligne sig selv og sin løn med et C25 selskab (de mest omsatte danske selskaber, red) - men det er man altså langtfra, når man er et andelsselskab, vurderer Mogens Sparre. 

Her er spørgsmålene, administrerende direktør i Norlys Niels Duedahl ikke ønskede at svare på:

• Spørgsmålet som Mogens Sparre rejser er, om Norlys er blevet for stort til at være et andelsselskab. Han siger, at demokratiet spiller fallit. Vil du fastholde, at bestyrelsen har stram kontrol med direktionen i Norlys?
• Formanden i Norlys modtog trekvart million kroner i honorar i 2022. Sparre kalder det et hold-kæft bolsje. Hvad kalder du det?
• Som forsker siger Sparre, at det aldrig har været meningen med andelsselskaber, at de skal være kæmpe koncerner. Hvad siger du til det?
• Og hvad siger du til hans forslag om at tage konsekvensen og lave Norlys om til et A/S? Han vil så putte de frie midler i en fond, der skal ”skabe en grønnere planet for alle”. Hvad siger du til det forslag?
• Norlys tjener mange penge – seneste regnskabsår fire milliarder. Ejenkapitalen har rundet 30 mia. Hvorfor bruger I ikke pengene på at skaffe billigere el til ejerne?
• Hvad er ideen med milliardopkøbet i Telia. Det har jo været en underskudsforretning for svenske Telia? Og skaffer det billigere strøm til nordjyderne?
• Med hensyn til handel med – og spekulation i - el, siger Sparre, at I sidder og trader, samtidig med at I ejer alle værdikæderne. Han tror ikke på det, når I taler om vandtætte skotter. Hvad siger du til det?
• Fx beslutningen om at give 45 millioner til Røde Kors. Mogens Sparre spørger, hvem der besluttede dét? Tror du, ejerne er enige i, at det var en god idé? Og hvorfor skal nordjyske elforbrugere være med til at betale for vindmøller i Bulgarien? Tror du, de ønsker dét?
• Norlys vil bygge hovedsæde i Aalborg. Hvad kommer byggeriet til at koste, og er det nødvendigt for et forbrugsejet selskab at etablere sig på en så eksklusiv adresse i et nybygget hus?
• Din løn var 8,6 millioner kroner i 2022. Mogens Sparre mener, at det er en meget høj løn i et andelsejet selskab. Hvad tror du, at ejerne mener? Og hvad mener du selv om din løn? Er den for høj eller for lav?

Nordjyske ville naturligvis gerne høre Norlys-topchefens syn på kritikken fra Aalborg-lektoren.  Pressechef Michelle Hald ville gerne "undersøge muligheden for", at Nordjyske kunne få et interview med administrerende direktør Niels Duedahl. I den forbindelse insisterede pressechefen på at se spørgsmålene på forhånd. Men fremsendelsen af disse gav desværre ikke adgang til et interview med direktøren.  Michelle Hald skrev:

- Niels takker nej til interview. Du er i stedet velkommen til at citere Norlys’ bestyrelsesformand, Jens Erik Platz, for nedenstående.

Det er vores oplevelse, at vi har et absolut velfungerende andelshaverdemokrati i Norlys. Der er stort engagement og stort fremmøde til vores møder med repræsentanterne (herunder en række mere uformelle dialogmøder), hvor der er masser af debat om Norlys’ retning og fremtid. Alle de forhold, som Mogens Sparre berører, er lagt åbent frem og drøftet på sådanne møder.

Vi er optaget af både at udvikle virksomheden og sikre, at vores ejere oplever konkrete fordele af at være andelshavere. I år giver vi for eksempel andelshaverne en samlet rabat på 750 millioner kroner på deres elregning. Og faktisk mener vi, at det første er en forudsætning for det sidste.

Der er naturligvis plads til uenighed, og Mogens Sparre er i sin gode ret til at mene det, han mener. Vi kan bare konstatere, at der er stor opbakning til den retning, vi som bestyrelse og direktion har sat for Norlys – senest da 87 procent af repræsentantskabet stemte ja til købet af Telia Danmark.