Selv i en valgkamp, hvor kulturpolitikken burde være et naturligt fokusområde, handler opmærksomheden oftest om de store kulturelle institutioner i landets største byer. Det oplevede jeg også ved et debatmøde arrangeret af Nordjyske 13. marts, hvor lokal kulturarv og de mange frivilligdrevne kultursteder stort set ikke blev nævnt.

Alligevel er det netop her i de mindre kulturmiljøer, at store dele af vores fælles historie bevares. I små museer, lokale privatarkiver og frivilligdrevne kultursteder over hele landet, også her i Nordjylland, bruger ildsjæle hundredvis af timer på at indsamle, registrere og bevare billeder, dokumenter og genstande fra vores lokalsamfund.

Alene i Nordjylland findes der over 100 privatarkiver, og langt de fleste drives udelukkende af frivillige. De løfter en kulturarvsopgave, som ellers ville være helt usynlig i den offentlige og politiske debat.

Samtidig eksisterer der i Danmark ingen særskilt lovgivning, som regulerer privatarkiver. Arkivloven omfatter kun offentlige arkivalier, og både Rigsarkivet og faglige kilder understreger, at privatarkiver falder udenfor lovens rammer. Det betyder, at det er ejerne selv, der afgør tilgængelighed, bevaringsvilkår og langsigtet håndtering af materialet uden nationale krav til standarder eller sikring.

Risikerer at forsvinde

Konsekvensen er, at nogle af de vigtigste fortællinger om hverdagsliv, arbejdspladser og lokalsamfund risikerer at forsvinde, hvis de frivillige ikke længere kan løfte opgaven. Disse fortællinger er ofte netop dem, der aldrig finder vej til de store museer.

De foreninger, jeg selv er en del af, har et stærkt og konstruktivt samarbejde med kommunen, og det gør en stor forskel lokalt. Men samtidig må vi erkende, at der rundt omkring i landet findes kulturinstitutioner og lokalarkiver, hvor forholdene er langt mere udfordrede, og hvor manglen på stabile rammer, finansiering og lovgivning presser de frivillige yderligere.

Også i Frederikshavn Kommune findes en lang række mindre kultursteder og arkiver, hvor frivillige uge efter uge arbejder målrettet for at bevare vores fælles historie. 

Derfor bør vi stille et enkelt, men afgørende spørgsmål i denne valgkamp: Hvem har ansvaret for at sikre vores lokale kulturarv i fremtiden?

For hvis et privatarkiv eller et lille museum lukker, forsvinder der ikke kun et fysisk sted. Der forsvinder billeder, fortællinger og dokumentation fra vores fælles historie, materiale, som aldrig kan genskabes.

Kulturarv bevarer ikke sig selv. Den bliver bevaret af mennesker. Spørgsmålet er blot, hvor længe de frivillige kan blive ved med at bære ansvaret alene.