Frost på vej: Vinteren kommer snigende

Hvis du ikke har fået gravet dine dahliaer op, så er det ved at være sidste udkald

Ole Sanvig Knudsen
Arkivfoto: Michael Koch
Vintervejr 22. november 2018 07:39 - Opdateret 22. november 2018 07:39

NORDJYLLAND: Hvis du ikke har fået sat vinterdæk på bilen eller taget dine dahliaer ind for vinteren, så er det ved at være sidste udkald. For som kalenderen nærmer sig december og dermed de tre vintermåneder, så falder temperaturen til det virkeligt vinterlige i de kommende dage.

Det er specielt slutningen af weekenden - natten til søndag - at det temperaturen dykker. Her kommer der frostgrader på banen, og lidt afhængig af, hvor i landsdelen man bor, så byder den kommende uge på dage, hvor det kun er et par timer midt på dagen, hvor nålen på termometeret slipper det blå felt.

Der er dog ikke varslet nedbør af betydning, så der er lidt tid at løbe på, inden kælken og sneskovlen skal graves frem af gemmerne.

Og, kan man tilføje, der er heller ikke udsigt til, at de kommer i brug foreløbig, for når kalenderen rent faktisk når til vinter 1. december, så stiger temperaturen til knap så vinterlige otte-ni grader, som prognoserne ser ud lige nu.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...