Frygtelige frysepizzaer: Her er 19 du for alt i verden skal holde dig fra - og én der er hæderlig
Vi testede 20 frysepizzaer og måtte tage en helt ny bedømmelsesskala i brug for at kunne vise de forskelle, der trods alt, er i det frygtelige produkt, hvor alle testede er niveauer under dem, vi kender fra pizzeriaerne.

Pizza er noget af det allerbilligste at fremstille, da der i realiteten ikke er ret mange ingredienser at holde styr på. Man siger, at de på et pizzeria bruger 10-12 kroner på at lave en pizza, der som regel og som minimum smager hæderligt. I Aalborg er min favorit en brændeovnsfyret Pizza Bufala e Ventricina med bøffelmozzarella fra La Bottega, og det er også den, jeg måler disse frysepizzaer op imod. Det kan man da ikke, vil nogen måske sige. Jeg siger "Jo, det SKAL man!"
Nogle pizzaer får lidt pæne ord på vejen, men ingen smager godt helt grundlæggende undtagen én.
Måske er det slet ikke fair at sammenligne frysepizzaer med dem, man kan købe friskbagt fra en stenovn eller brændeovn i et pizzeria. Men det er jeg ligeglad med. Frysepizzaer er et af de mest tarvelige produkter derude - og burde forbydes.
Herunder er listen med lidt kommentarer over alle de frysepizzaer, jeg kunne finde derude med Pepperoni/Salami i Aldi, Coop (365, Fakta, Kvickly og SuperBrugsen), Dagrofa (Spar, Meny), Dansk Supermarked (Bilka, Føtex og Netto), Lidl og Rema 1000.
Tre generationer smagte pizzaerne, vi fulgte anvisningerne på pakkerne og sikrede korrekt temperatur i ovnen med et eksternt termometer.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.