Gigten tog meget fra Tina Campbell, men ikke retten til at være mor
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Historien, du får
Tina Campbell har levet hele sit liv med gigt, og derfor var der mennesker tæt på hende, der ikke mente, at hun skulle have børn.
Men det valgte hun alligevel at få, selvom det fik familiære konsekvenser.
Du får en personlig fortælling om prisen for frihed, usynlige afsavn og hvorfor hun kalder gigten sin ven.
Jeg fik gigt, da jeg var halvandet år gammel. Vi blev præsenteret for hinanden i en alder, hvor jeg knap nok kunne sige “av”. Men jeg lærte hurtigt, at Gigt var en følgesvend, jeg ikke selv havde valgt. En klæbende, insisterende ven, som ingen andre dengang kunne se, men som var der hele tiden.
Gigt har været med mig hele livet. I starten sad jeg i trækvogn i børnehaven, fordi det gjorde for ondt at gå. De andre børn spurgte, hvorfor jeg fik lov - jeg sagde ikke noget. Det var lettere at være stille. Jeg har lært at gå, cykle, gemme mig for smerter - og nogle gange også for mig selv. Nu kan jeg ikke længere på samme måde gå, cykle og gemme mig for smerterne. Men til gengæld ved jeg helt præcis, hvem jeg er!
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.
