Gennemfører USA en invasion af Grønland, er det slut med NATO, og hele Europas sikkerhed vil være truet. Præsident Trump antyder, at han måske er villig til at ofre NATO-alliancen for at få Grønland. Det vil alvorligt svække styrkeforholdet mellem Vesten og Kina/Rusland.

Den anerkendte historiker Anne Applebaum fastslår, at USA under præsident Trump er blevet en del af en ny global æra med autokrati (enevælde) og kleptokrati ("tyve-styre", en styreform, hvor magthaverne udnytter deres positioner til at stjæle fra befolkningen og berige sig selv). De 13 kolonier bag USA’s uafhængighedserklæring fra 4. juli 1776 lagde modsat vægt på frihed og lighed.

Siden Anden Verdenskrig har USA haft 27 baser og andre militærinstallationer i Grønland. I dag er der kun den strategisk vigtige Pituffik Space Base, tidligere Thulebasen, tilbage i Grønland. De 26 øvrige baser og amerikanske militære installationer i Grønland har USA gennem årene lukket på stribe.

Ved Igaliku-aftalen fra 2004 blev Forsvarstraktaten ang. Grønland fra 1951 fornyet og underskrevet af Grønlands landsstyreformand Josef Motzfeldt, den danske udenrigsminister Per Stig Møller og den amerikanske udenrigsminister Colin Powell. En diplomatisk løsning på krisen om Grønland kan være en moderniseret udgave af Igaliku-aftalen.

USA frygter, at et selvstændigt Grønland ikke vil respektere baseaftalerne med amerikanerne og være et oplagt bytte for Kina og Rusland i det arktiske område. Et forsvarsløst og uafhængigt Grønland er ren ønsketænkning i det storpolitiske kapløb om Arktis. For præsident Trump er Arktis ikke ”kun” geografi, men et storpolitisk brændpunkt.

Udtalelserne om at ville overtage Grønland kommer også fra indflydelsesrige personer i og omkring Trump-administrationen. Katie Miller, der er tidligere talsperson i Trump-administrationen og gift med Trumps vicestatschef Stephan Miller, delte på de sociale et billede af Grønland farvet ligesom Stars and Stripes, det amerikanske flag, med tilføjelsen ”soon”, ”snart”.

Præsident Trumps vicestatschef, Stephan Miller, sår tvivl om Danmarks historiske tilknytning til og ret til suverænitet over Grønland. Det er rendyrket amerikansk historieforfalskning. Danmarks suverænitet over Grønland er blevet fastslået mange gange af USA. Første gang skete det i forbindelse med USA’s køb af Dansk Vestindien i 1917. Efterfølgende bl.a. i forbindelse med baseaftalerne med USA i 1941, 1951 og 2004.

Den amerikanske udenrigsminister Robert Lansing underskrev 4. august 1916 en erklæring om, at amerikanerne ikke ville gøre indsigelser, hvis Danmark udvidede sine interesser i Grønland til at omfatte hele øen. Den amerikanske erklæring om at støtte dansk højhedsret over Grønland havde dobbelt betydning. Den amerikanske erklæring betød, at andre lande også ville acceptere de danske krav på Grønland, som havde været en dansk koloni siden 1721.

Den amerikanske erklæring om dansk højhedsret over Grønland i 1916 betød også, at USA fortsat accepterede, at Grønland levede i skyggen af Monroe-doktrinen fra 1823. Monroe-doktrinen fastslog, at USA ikke ville acceptere ”fremtidig europæisk kolonisering fra nogen europæisk magt”, men respekterede etablerede kolonier som Grønland på den vestlige halvkugle.

Grønland har siden 1823 med amerikansk accept levet i skyggen af Monroe-doktrinen, den amerikanske udenrigspolitisk principerklæring om forbud mod europæisk ny-kolonisering af den vestlige halvkugle. Monroe-doktrinen var udtryk for amerikansk isolationisme på den storpolitiske scene, indtil præsident Theodore Roosevelt i 1904 med den såkaldte Roosevelt-tilføjelse, fordi USA var blevet verdensmagt, påberåbte sig retten til at intervenere som storpolitisk politi på den vestlige halvkugle.

”Speak softly and carry a big stick”, “Tal sagte, men bær en stor stok”, som Theodore Roosevelt beskrev sin udenrigspolitik. Ifølge historikeren Erling Bjøl var Theodore Roosevelt den første amerikanske præsident, der optrådte med stilfærdig effektivitet i verdenspolitikken, men han forstod også at bruge den store stok og samtidig sætte rammerne for amerikansk magtudøvelse.

Præsident Trump taler ikke sagte, men råber, truer og svinger den store stok mod traditionelle venner og fjender og undergraver den regelbaserede verdensorden. Præsident Trump gør det klart, at hans magt som øverstkommanderende for de amerikanske styrker ikke begrænses hverken af folkeretten, FN, internationale konventioner eller sikkerhedspolitiske normer.

Præsident Trump afviser, at supermagten USA behøver international lovgivning for at retfærdiggøre amerikanske militære operationer eller pres på andre lande. Amerika Først-budskabet anno 2026 fra præsident Trump er klart: USA’s styrke og nationale interesser vejer tungere end traktater og internationale regler.

Kun USA’s præsidents moral og politik sætter grænsen for USA’s globale magtudøvelse, ”Donroe-doktrinen”, som den amerikanske tabloidavis ”New York Post” kalder den nye aggressive og imperialistiske udgave af USA’s udenrigspolitik ved et ordspil af Monroe-doktrinen fra 1823 og Trumps fornavn Donald.

Historisk set har Grønland gennem ca. 200 år eksisteret i skyggen både af Monroe-doktrinen og amerikanske forsøg på at ville købe Grønland. Mens Arktis, den nye storpolitiske scene, bliver mere isfri, tænker USA, Kina og Rusland i magt, energi og fremtidens handel, mens Danmark og Grønland tænker i den koloniale fortid, moral, miljø og traktater.

Rigsfællesskabet kan kun bestå i fremtiden, hvis det bygger på fælles grønlandske og danske interesser, og de samtidig kan rummes inden for Donroe-doktrinens rammer for USA’s interessesfære og magtudøvelse på den vestlige halvkugle.

Da amerikanske politikere i 2025 besøgte Grønland, blev flere unge i Nuuk, Grønlands hovedstad, udstyret med de velkendte røde MAGA-(Make America Great Again)-kasketter. Nu er der dukket anti-MAGA-kasketter op i Grønland med inskriptionen ”Nu er det Nuuk. Make America Go Away”, ”Nu er det nok. Få Amerika til at forsvinde” ...

Præsident Trump vil gerne købe Grønland. Det ville han også i 2019. USA har forgæves siden 1832 forsøgt at købe Grønland for at øge sin indflydelse i Arktis. I 1867 forsøgte USA igen at købe både Grønland, Island og Dansk Vestindien. Købene blev ikke til noget, men viste fortsat amerikansk strategisk interesse for både Island og Grønland.

I 1910 undersøgte USA igen muligheden for at købe Grønland. I skyggen af Monroe-doktrinen afviste den danske regering amerikanske henvendelser om salg af Grønland. Det gjorde vi også i 1946, i 1955, i 2019 og i dag. Donroe-doktrinen eller ej: Grønland er ikke til salg!