Vejret

Hedebølge i Nordjylland: - Det bliver værst inde i landet

DMI har udsendt varsel om hedebølge i Nordjylland med temperaturer over 28 grader

Da temperaturen i juli 2023 nåede op på 29 grader, var stranden ved Blokhus godt fyldt op. 
Da temperaturen i juli 2023 nåede op på 29 grader, var stranden ved Blokhus godt fyldt op.  Arkivfoto: Bo Lehm

Opdateret kl. 13:46

Du har sikkert allerede bemærket den. Varmen. I hvert fald hvis du bor i de centrale dele af Nordjylland. 

Torsdag blev der målt 28,8 grader i Nordjylland, fredag 29, 2 grader - og i dag lørdag er ingen undtagelse. Vagthavende meteorolog hos DMI Mette Wagner regner med, at temperaturen lørdag eftermiddag og søndag også når over 28 grader. 

Derfor har hun lørdag middag udsendt et varsel om risiko for hedebølge i netop det nordjyske område. 

- Det er især i den centrale del af Nordjylland, varmen rammer, siger Mette Wagner og tilføjer, at det bliver køligst ved kysterne. 

Det kan nok få enhver vandhund med sved på panden til at søge mod de nordjyske strande for at få en kølig dukkert. 

Samtidig har Mette Wagner et par gode råd til de varme dage.

- Hold dig i skyggen, drik godt med væske - gerne med sukker i, hold øje med ældre familiemedlemmer og smør dig godt ind i solcreme, hvis du går ud i solen. 

Hun henviser også til Sundhedsstyrelsens gode råd om varmt vejr.

Hvis du ikke er så glad for varmen, kan du glæde dig til mandag, hvor det hedebølgen ifølge Mette Wagner er overstået. 

- Der kommer et gedigent regnvejr ind fra mandag morgen, så falder temperaturen meget, siger meteorologen og peger på, at regnvejret vil have en velkommen sidegevinst. 

- Det vil også hjælpe med at slukke skovbranden i Skagen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden